Apropos … parforhold

• Hør udsendelsen fra 24.2.   (27:00)

"Modsætninger mødes"  - sådan lyder et gammelt mundheld. Og faktisk scorer det, at partneren er forskellig fra én selv, højt, hvis man spørger folk, hvad de er faldet for hos deres nye kæreste. Det viste i hvert fald en amerikansk spørgeundersøgelse med 300  nyforkelskede deltagere.

Men den tiltrækning er en dårlig strategi for kærligheden:
"Forskningen viser, at i de parforhold, hvor der er størst overensstemmelse mellem holdninger, værdier, tiltrækning og fascination, der er der også den største tilfredshed.

Omvendt vil et parforhold, der skal leve af en enorm tiltrækning fra forelskelsesfasen, det bliver et sårbart forhold", siger psykolog Asger Neumann, som i sin praksis arbejder med terapi af både par og individer, der har problemer med kærlighedslivet.

Efter forelskelsen
Forelskelse er en stormende og berusende følelse - en tilstand, hvor hele ens eksistens kredser om den anden - og i de lykkelige tilfælde, hvor to mennesker gensidigt har det på den måde og derfor hele tiden har lyst til hinanden og ønsker ikke at være adskilt mere end allerhøjest nødvendigt.

Og udover at det er en fantastisk følelse, så har den også en evolutionær funktion, nemlig artens overlevelse. For det er i forelskelsesfasen, at vi knyttes så tæt sammen, at vi mere permanent binder os til et andet menneske i længere tid, at vi får børn sammen osv.

Men vi ved også, at den intense tilstand af at være besat af vores partner og nærmest ude af os selv, ikke varer ved - at der kommer en tid, hvor forelskelsens tiltrækning falmer ... hvor nærheden og intimiteten, samlivet og sexlivet udfordres af hverdagen:

"Men mange har en forventning om, at når nu vi har besluttet at leve resten af livet sammen, så har vi også de samme ønsker og behov, også en forventning om at man har lige meget lyst til sex og på samme tid. Men sådan er det langt fra altid - det hyppigste problem er, at det ene har mindre lyst, oftest kvinden, og det skaber problemer i sex- og samlivet", fortæller Vivi Hollænder, sexolog og jordemoder.'

Parforhold og singleliv
Ifølge Danmarks Statistik er der 2,6 millioner husstande i Danmark, og i godt 999.000 af dem - altså næsten hele den ene million, eller 39 %, - bor der kun én person. Og det er et tal, der er vokset støt de seneste 10 år. Det fællesskab, vi kalder parforhold, er under konkurrence fra andre måder al leve sit liv på. Men singlelivet breder sig også ind parforholdet og familien:

"Hvor man før i tiden var fælles om stort set alt, så er det sådan i dag, at man gør flere ting hver for sig, f.eks. at mor og far tager på ferie hver for sig. Og det handler om, at vi i høj grad lever i en tid, der hylder individualismen" siger Birthe Linddal Jeppesen

Den moderne mening
Ordet parforhold blev efter sigende optaget i Dansk Sprognævns arkiver i 1973. Det var den dengang debuterende forfatter Suzanne Brøgger, der introducerede begrebet i et interview,  og en årvågen arkivar hos Sprognævnet, der noterede det.

Men det var ikke bare introduktionen af et nyt ord. Det var også en ny tid, hvor man var begyndt at snakke om relationen mellem mand og kvinde som andet og mere end det traditionelle ægteskab. En institution, som - vil de fleste nok mene - har undergået nødvendige forandringer,  men også forandringer, som gør, at det kan være svært at lykkes med projekt parforhold:

"Der er et meget stærkt krav om at handle sig ud af tingene, om at man hele tiden skal forbedre sit parforhold - parforholdet er ikke målet, men midlet til, at vi hver især kan udfolde os som individer. Og det kan gøre det rigtig svært at nå i mål, for hvornår er parforholdet så godt nok!", siger etnolog Sarah Holst Kjær, fra Norwegian Business School, som forsker i senmoderne mand/kvinde relationer.