Apropos.... Flok
Apropos 17. september 2012 kl. 15:30
på
P1
Vi har alle brug for et fællesskab og ønsker ikke føle os alene, for mennesket er dybest set et flokdyr. Vi finder fællesskabet i familien, på arbejdet eller i sportsklubben.
Selv i en tid hvor individet og det individuelle er i højsædet, søger vi ikke desto mindre det fælles og har svært ved at forestille os et liv uden sociale relationer. Vi søger mod flokken, for vi har det bedst i gruppen.
Hvad er det for nogle fællesskaber, vi søger hen imod. Er det de samme som tidligere eller er der nogle fællesskaber som tiden er løbet fra og som så er blevet erstattet af andre.
Flok og fællesskab
Mennesket har til alle tider haft brug for et fællesskab, for mennesket er dybest set et flokdyr. Det ultimative fællesskab findes i urkommunismen, et idealsamfund, et utopia, hvor alle er lige, og hvor alle er fælles om alt. Urkommunismen er en del af Marx og Engels historieskrivning, men det er aldrig for alvor blevet afprøvet i virkelighed. De få forsøg på dette lige fællesskabssamfund havde Marx og Engels ikke meget til overs for. Et af de steder hvor urkommunismen i en tillempet og moderniseret udgave er blevet afprøvet er på Christiania.
Flok og politik
Tidligere kunne politiske begivenheder og demonstrationer samle en menneskemængde, der krævede forandringer i fællesskab. I dag er enhver demonstration utroligt segmenteret, og ingen tror reelt på at demonstrationer i sig selv kan påvirke politiske beslutninger. Demonstrationer kan ikke samle nok mennesker, og facebook kan ikke tage over, fordi det både er for nemt og uforpligtende at markere sin holdning. Hvordan kom vi derhen hvor store mænger mennesker ikke kan og vil påvirke politikken udover ved valg, og hvorfor lyttede man overhovedet til dem i første omgang?
Flok og flokdyr
Savannens stribede flokke af zebraer forvirrer rovdyrene, derfor kan rovdyret ikke udvælge et enkelt dyr, som det jager træt. Det er et eksempel på den tryghed, en flok tilbyder. For når dyr er flokdyr, handler det om overlevelse. Men det har sin pris, og en række dyr har "valgt" ikke at være flokdyr, for det er en balance som skal afvejes med mere føde i området, sårbar udskillelse for at undgå indavl og udvikling af sociale kompetencer hos dyret.
Hvilke dyr er flokdyr, og har disse dyr også enspændere som stikker ud, og hvilke paralleller kan vi trække til mennesket, og hvordan er vores flok forskellig fra chimpansens?
Flok og fører
Adolf Hitler står for de fleste som den ultimative diktator. Brutal, hensynsløs, demagogisk og forførende. I mere end et årti havde han et af verdens mest oplyste lande i sin hule hånd og førte det ud over afgrunden og i fordærv og ødelæggelse.
Hvad var det for en evne, som Hitler var i besiddelse, siden han kunne forføre det tyske folk. Var det en evne, som var unik for ham, eller er det en egenskab, der kendetegner mange af de diktatorer, der har tilranet sig magten i et land. Eller er diktatorer lige så forskellige som alle andre mennesker eller besidder de et diktatorgen, som man ikke finder hos.
Tilrettelæggelse:
Asger S Rosenberg
MANDAG, den 17. september
Flok og fællesskab
Medvirkende: lic.phil, lektor Erik Kulavig, Syddansk Universitet.
TIRSDAG, den 18. september
Flok og politik
Medvirkende: professor emeritus Tim Knudsen
ONSDAG, den 19. september
Flok og flokdyr
Medvirkende: adfærdsforsker, primatolog, adjunkt Jill Byrnit, Syddansk Universitet
TORSDAG, den 20. september
Flok og fører
Medvirkende: centerleder Niels Bo Poulsen, Center for Militærhistorie ved Forsvarsakademiet