Ali og stemmerne
Sendt 26. september 2004 kl. 00:00
på
P1
Insisterende
stemmer
35-årige Ali har boet i Danmark siden
han var ganske lille, og han er netop udskrevet fra Sct. Hans
Hospital. Ali er skizofren. Han var alvorligt syg i 5-6 år
inden det blev opdaget at han var skizofren. Det blev først
opdaget da han begik kriminalitet, og på den måde kom i
kontakt med det danske retspsykiatriske system.
I den periode Ali var syg, kørte han taxa og forsøgte at
forsørge sin familie. Men stemmerne og vrangforestillingerne i hans
hoved blev mere og mere insisterende...
50 procent indvandrere
blandt psykisk syge på Sct. Hans
I løbet af de
seneste ti år, er der set en voldsom stigning i antallet af
psykisk syge indvandrere og flygtninge i retspsykiatrien.
På retspsykiatrisk afdeling på Sct. Hans hospital har op mod
50 procent af patienterne idag anden etnisk baggrund. Mange af
patienterne kommer først i behandling i psykiatrien, i forbindelse
med, at de begår kriminalitet. På grund af kulturelle forskelle og
manglende information til bestemte etniske minoritetsgrupper, er
mange fuldstændig uvidende om, hvad det vil sige at være psykisk
syg, og hvor man i øvrigt finder hjælp.
Udover Ali møder vi i programmet overlæge Helle Hougaard og imam
Fati Alev, der forsøger at forklare årsagen til problemet...
Tilrettelagt af Ulla Ringgård.
Teknik: Kim G Hansen
Links
Amtsrådsforeningens rapport om retspsykiatri
Maj 2004, status og udfordringer, bl.a. fremgår tal om
indvandrere…
Information om skizofreni fra Sct. Hans Hospital
Islamisk Kristent
Studiecenter
Centret som imam Fati Alev bl.a arbejder for.