Naja Marie Aidt
Besøgstid 22. marts 2009 kl. 10:03
på
P2
Når et grønlandsk barn falder, griner man af det. Ikke af skadefryd, men for at hærde det - for det nytter ikke noget at overbeskytte et barn, der måske er nødt til at klare sig selv, hvis en snestorm pludselig bryder løs.
Sådan var forfatteren Naja Marie Aidts barndom i Grønland. Ikke overbeskyttet, men fuld af den enorme frihedsfølelse, det giver at bo i et land med så meget natur og så få indbyggere.
Derfor var det nærmest klaustrofobisk for den 7-årige Naja Marie Aidt at flytte til Danmark. På en tur over Trianglen i København fik hun et angstanfald, fordi hun følte, at husene ville falde ned over hende.
Ville blive i arbejderklassen
Senere blev Naja Marie Aidt en del af den kommunistiske ungdom i København, og her lærte hun noget om arbejdsdisciplin. Sammen med veninden Line Knutzon skrev hun sange og digtede historier om beboerne i opgangen på Vesterbro. Dengang ville Naja Marie Aidt være guldsmed, for så kunne hun være en del af arbejderklassen. Men sådan skulle det ikke gå.
Som 18-årig fik hun sit første barn og et job i musikbranchen. Men en dag tog hun mod til sig og sendte sine skriverier ind til et forlag, og sådan startede karrieren som vi kender den i dag.
Medlidende blikke i New York
Naja Marie Aidt har flere digt- og novellesamlinger bag sig, men har også skrevet børnebøger, musik og dramatik. For novellesamlingen "Bavian" fik hun i 2007 Kritikerprisen og i 2008 Nordisk Råds Litteraturpris.
Nu bor Naja Marie Aidt i New York og kan se Danmark udefra. Samtidig oplever hun forskellen på at være forfatter i Danmark og i New York, hvor folk kigger medlidende på hende, når hun fortæller, at hun skriver.
Hør Naja Marie Aidt fortælle om at kunne arbejde hvor som helst, om at være besat af struktur og om at skrive i mange forskellige genrer.