- Alting er særligt med mine øjne
Besøgstid 20. december 2009 kl. 10:03
på
P2
Sådan fortæller billedkunstneren Per Kirkeby om sin store inspirationskilde, Træerne. - Det er jo bare et motiv, der har ligget let for.
Fra sten til træ
- Jeg kunne lige så godt se på sten, og det har jeg jo også gjort professionelt. Per Kirkeby blev nemlig først uddannet geolog fra Københavns Universitet. Og først senere kom han ind på den eksperimenterende kunstskole, Eks-skolen, hvor kunsten for alvor tog over, og sten blev til træ
Træerne er blevet hans varemærke. Og motivet har bragt ham vidt, fra Louisiana i Humlebæk til Tate Modern i London.
At finde motivet
Han fortæller videre om brugen af hans gennemgående motiv - Hvis man har noget der fungerer, så er det sådan set legitimt at blive ved med det.
Per Kirkeby siger - Som kunstner er man jo ikke altid så opfindsom, og skal ikke altid være det. Så når nu Per Kirkeby har fundet noget der virker så godt for ham, hvorfor skulle han så ændre det.
- De der træer, de har altså vist sig at være en billedmæssig struktur som har kunnet bære temmelig meget for mig. - Et stativ jeg kunne hænge mange andre ting på.
Hør Per Kirkeby fortælle om naturen, den vilde kunst og meget mere når Karen Secher kommer på besøg.
Her er den skitse, som Per Kirkeby tegnede, mens Karen Secher interviewede: