En komiker der også kan være alvorlig
Besøgstid 07. januar 2010 kl. 10:03
på
P1
Søs Egelind er en af de ganske få kvindelige skuespillere, der for alvor er slået igennem som komiker i Danmark. Ikke mindst samarbejdet med kollegaen Kirsten Lehfeldt er kendt, og de to har givet danskerne mange timers grin - i øvrigt ofte forklædt som mænd.
Sammenhæng mellem grinet og alvoren
Men Søs Egelind er også til de alvorlige roller, og hun ser selv en klar sammenhæng mellem grinet og alvoren.
Hør skuespilleren fortælle om drømmen om at spille alvorligt samfundsdebatterende teater og så pludselig ende i revyer og komik. Om hvordan man skaber en figur, der både er morsom og et spejl for publikum og om, hvorfor man ikke skal leve i frygt for at få kræft.