Med smerte på hjul
Besøgstid 03. februar 2010 kl. 10:03
på
P1
Fire til otte timers træning hver dag. Nogle gange træner man så hårdt, at man kaster op bagefter. Cyklen skal ud i al slags vejr lige meget om det regner eller sner. Op til de store løb, går man sulten i seng for at vægten passer.
For alle andre end professionelle cykelryttere lyder det ovenstående ikke som opskriften på et ønskværdigt liv.
- Hvor hårdt det så end lyder, så følte jeg aldrig nogensinde, at det var hårdt eller, vi satte noget til side for at leve sådan. Det kan undre mig, at jeg gjorde det. Men det der liv som man lever... På sin vis fascinerer det mig stadigvæk meget, at man gjorde det, fordi det viser, at det var glæden ved at cykle og ikke pengene, der drev en.
Regnvejr eksisterer ikke
Da Brian Holm startede som professionel var lønningerne ikke i nærheden af de beløb som rytterne får i dag. Årslønnen lød på 70.000 kroner og forholdene var meget beskedne, men en indædt tro på, at det nok skulle lykkes drev Brian Holm videre. Hver gang han rullede til start troede han på, at den her gang ville han presse cyklen først over målstregen.
Som amatør opnåede Brian Holm gode resultater uden de store anstrengelser, men med skiftet til et professionelt hold blev konkurrencen også øget. Brian Holm kom pludselig ikke længere på sejrskamlen. For at overleve blev han til en regnvejrsrytter. Han blev til god til det som ingen andre kunne lide.
- Jeg garanterer dig, hver gang regnen piskede på ruden, så var jeg i hopla. Jeg vågnede om morgenen og var verdens lykkeligste menneske. Jo værre, jo bedre. Det var min måde at overleve i cykelsporten på. At gøre mig god i de her løb, hvor der var dårligt vejr og elendige veje.
Brian Holm fik tilnavnet regnvejrsrytteren og efterlevede dermed et godt råd fra et af sine store forbilleder cykelrytteren Eddie Merckx. For en rigtig cykel rytter må vejret ikke eksistere.
50 kilometer på brosten med brækket haleben
Smerten holder også op med at eksistere, når cykelrytterne klikker ind i pedalerne og tramper derud af til et af klassikerne som for eksempel Paris-Roubaix. Løbet køres hvert år forår i silende regn og er berygtet den dårlige belægning på ruten, der mange steder består af brosten. Et af løbets kælenavne er dog også "Helvedet i nord". Brian Holm var en tur igennem sit eget personlige helvede, da han et år gennemførte de sidste 50 kilometer af løbet med et brækket haleben.
- Man skal være så koncentreret og fokuseret, at man ikke mærker brostenene eller smerten. Hvis man mister koncentrationen et enkelt sekund, så mærker man hver en enkelt sten. Man skal simpelthen flyve henover brostenene. Selvom man brækker noget, skal man være så fokuseret, at man ikke mærker bruddet. Man kommer i mål, mister koncentrationen, slapper af og så kommer smerten. Og så gør det av.
Hverken smerten, brækkede arme, ben, hænder eller haleben skæmmer Brian Holms billede af hans liv som rytter.
- Jeg har elsket hvert sekund, jeg har siddet på cyklen i hele min karriere.