preload loader
Lars Mikkelsen

Foto: Sisse Ramholt © DR

 

Skrevet af: Sisse Ramholt

 

Fra gøgleri til Shakespeare

Besøgstid 10. marts 2010 kl. 10:03 på P1

Umiddelbart ligger rollen som omrejsende gøgler med rød næse langt fra Shakespeares klassiske dramatik, men ikke for skuespilleren Lars Mikkelsen. Det var nemlig livet og erfaringen som gøgler, der satte ham på sporet af, hvad det var han skulle med resten af sit liv. Der var ingen tvivl; han ville skuespillets vej.

Ind til kernen
Det er ikke uden grund, at Lars Mikkelsen ofte bliver omtalt som sin generations bedste mandlige skuespiller - og med rette. Han er blevet bemærket som en seriøs og karismatisk karakterskuespiller, der ikke går på kompromis med sin faglige integritet. Særligt har han markeret sig som en af Danmarks bedste Shakespearefortolkere. Undersøgelsen af Shakespeares udødelige værker om bl.a. magtmenneskers kampe, jalousi og ung kærlighed, er da også noget, der kan få Lars Mikkelsens hjerte til at banke:

- Shakespeare indeholder hele teaterets væsen. Fjerner man alle konstruktionerne omkring ham, er der kun scenen, skuespillet, ordet. Den kerne vil aldrig forandre sig i teaterets væsen.

De mange ansigter
Selvom Shakespeare har lært Lars Mikkelsen at gå ind til kernen, er det ikke kun som dansk teaters Shakespearenørd, vi kender ham. Hans ansigt kan på øjeblikke ændre sig fra det gemytlige til det iskolde og dæmoniske, hvilket har givet ham et hav af forskellige roller. Han har bl.a. spillet pædofil massemorder, Don Juan og Van Gogh, og mange vil måske huske ham for tv-rollen som den småkriminelle Ole Madsen i DR-serien "Edderkoppen". Senest er han blevet belønnet for sin hovedrolle i filmen "Headhunter", som han netop har vundet en Robert for.

Men succes er en flygtig størrelse, og Lars Mikkelsen er alt andet end færdig med at undersøge sin metier. Derfor drager han om kort tid ud i verden for at udvide sit potentiale og mulighederne for en ny karriere i udlandet. For Lars Mikkelsen betyder det, at han skal begynde forfra med at markere sig selv som et navn og som skuespiller. Det bliver på mange måder som at vende tilbage til livet som gøgler med hatten i hånden:

- Det bliver som at starte fra bunden, og det tror jeg også er meget sundt. Jeg er blevet lidt mere sikker på mig selv, og jeg tror der er nogle platforme derude, som kunne være interessante og prøve af.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Karen Secher, Thomas Holmby Hansen og Sisse Ramholt

Medvirkende:

Lars Mikkelsen

Genudsendelse:

11. marts 2010 kl. 20:03

 
 

Lyt til

Onsdag 10.03

 

Torsdag kl. 20.03 og lørdag 5.03 på digital radio

 

Få Besøgstid som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Senest fra Stedsans

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Besøgstid > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.