Grundsovsen er retfærdighed

• Hør udsendelse   (56:14)

Inde i skuespilleren og komikeren Peter Larsen bor Erna Iversen. Hun er en kvinde af enorme dimensioner - med både til gården og gaden. Iført lægget nederdel - og med et hoftemål ud over det sædvanlige - underholder hun storskrydende om bl.a. solidaritet og anstændighed. Til talentet hører, at hun har en formidabel evne til at spotte, hvem der blandt publikum fx har det største overbid. Som naturligvis må kommenteres. Erna Iversen er højtlarmende og grænseløst uforskammet og slet ikke til pænt brug.

Grovkornet satire
Peter Larsens varemærke er komik blandet med grovkornet satire. Erna Iversen er én blandt flere absurde figurer, der har taget bo i hans komiske univers. De groteske figurer har det tilfælles, at de elsker at klæde sig ud, er støjende og besidder en god portion social indignation. Da Peter Larsen ofte improviserer, ved han aldrig helt, hvordan Erna og alle de andre karikaturer bliver modtaget i mødet med publikum. Men det er sådan han bedst kan li' det. Der må ikke gå rutine i den, for der skal være en vis portion ubekendt blandet med fingerspidsfornemmelse:

- Man skal kunne gå ind af en dør og på et sekund aflæse, hvor vi er henne i dag. Hvem der sidder i lokalet, og hvad er de til. Det er det, der er så fantastisk. Der kan ske nogle ting, som på et splitsekund forandrer det hele, fortæller Peter Larsen.

Goddag, skal vi lege?
Peter Larsen kalder sig selv for handelsrejsende i ualmindeligt godt humør. Når han træder ind i et lokale, ved hans publikum aldrig, hvad der venter dem. Og omvendt.
 
- Det hele falder til jorden, hvis folk ikke gider lege med. Så bliver det en kedelig leg. Det handler helt banalt om at komme ind af døren og sige: Goddag, har I lyst til at lege? Så enkelt er det, mener Peter Larsen.

Selvom 54-årige Peter Larsen har været leveringsdygtigt i komik og improvisation, siden han som 12-årig slog sine folder på Næstved Amatørscene, er der ingen garanti for, hvordan han humor bliver modtaget. For man skal have is i maven, når man forlader sig på øjeblikkets inspiration. Der findes i virkeligheden kun en regel inden for improvisation, ifølge Peter Larsen. Det er at sige ja til øjeblikket - og helt uden sikkerhedsnet:

- Du kan forberede dig nok så meget, og nogle gange bliver det efter manuskriptet. Andre dage kommer man pludselig af nogle omveje et helt andet sted hen, hvor alt, hvad du har forestillet dig på forhånd bliver skyllet ud i lokummet. Det er den frihed jeg godt kan li'. At træde ind i et lokale og fange nuet.

Se tilbuddet i ulykken
For Peter Larsen er grundsovsen i hans komik retfærdighed. Han kan ikke holde sin mund og bruger gerne sine komiske figurer til at ventilere sin egen indignation over social uretfærdighed, politiske rævekager og korruption. Men det er et tveægget sværd at stikke snuden frem. Peter Larsen er klar over, at der er folk, der elsker ham for sin erklærede solidaritet, men at andre ikke kan udstå ham af samme årsag. Derfor lukker han af og til ned for komikerforretningen for at lade op:

- Nogle gange har jeg brug for at komme ud og glo på et hav, en bjergtop eller gå en lang tur. Det gør, at man restituerer og kommer sig igen. En del af det at komme sig går ud på, at du psykisk og mentalhygiejnisk bliver klar til at gå ud og møde verden igen. Rumme dem, der ikke kan holde dig ud.

Alligevel vælger han oftest at stå helt alene på øretævernes holdeplads. Og det hænder, at han er hyret til et arrangement, hvor han falder helt igennem, fordi publikum på forhånd ikke er gearet til Peter Larsen-komik:

- Jeg har fundet ud af er, at du bliver nødt til at gøre angsten til din ven. Den dag jeg ikke er nervøs for at gå ind og optræde, bliver jeg for alvor blive nervøs. For så går der samlebånd i lortet. Det må der aldrig. Det kan aldrig gå værre end helvede til.

- Jeg får lidt et kick ud af at prøve at piske en stemning op alligevel. Se tilbuddet i ulykken og prøv at få noget ud af det.