Succesfuld fortolker af Ibsen og Shakespeare

• Hør udsendelsen   (57:00)

Tidens på alle måder hotteste teaterinstruktør, Katrine Wiedemann, elsker sit arbejde. Hun er perfektionist og skammer sig hver gang, der er premiere på endnu én af hendes mange forestillinger.

Hun har stor respekt for de klassiske historier, hun får lov at fortolke, og mange af dem har fulgt hende siden hun var barn.

Shakespeare-fan
Mens de fleste teenagepiger i midten af 1980’erne sad og fantaserede om drengene i Wham eller Duran Duran og mest af alt bekymrede sig over, om de nu skulle gå klædt som Madonna eller Agnetha fra ABBA, sad 13-årige Katrine Wiedemann på sit værelse i færd med at sluge noget Ibsen eller Shakespeare fra sine forældres bogreol – udstyret med ordbog, for at kunne få alle nuancerne på originalsproget med.

Og hvis hun ikke lige gjorde dét, kæmpede hun måske med at memorere hele sin hjemmeoptagede kassettebåndskopi af The Royal Shakespeare Companys ni-timer lange opførelse af Dickens-romanen ’Nicholas Nickleby’.

Hun kunne dog også, ligesom de andre, blive ramt af en ganske almindelig teenage-besættelse: Fx hændte det, at hun greb sin kikkert for at udspionere den 30 år ældre teaterinstruktør Ib Thorup, som boede overfor. Det var nemlig ham og hans teaterstykker, og altså ikke tidens popstjerner, der kunne drive den unge tilbeder til samme grad af besættelse og idoldyrkelse, som man fandt hos hendes jævnaldrende.

- Han var mit første forbillede og det var første gang jeg tænkte over, hvad en instruktør var. I de år lavede han nogle af de vigtigste forestillinger i København og han var en meget dygtig instruktør. Det var ekstremt velspillet, intenst og velinstrueret. Det var bare nogle år, hvor der skete noget godt i dansk teater.

Teaterbesættelsen førte dog i første omgang til, at Katrine Wiedemann drømte om at blive skuespiller.

- Selvom jeg var besat af Ib Thorup, så ville jeg være skuespiller. Der findes næsten ikke den teenagepige, der ikke vil være skuespiller, og dét var jeg også igennem. Jeg lovede mig selv at blive skuespiller og skrev i min dagbog: husk du skal blive skuespiller! Og så har jeg jo svigtet mig selv ved ikke at blive det. Men jeg blev da noget, der minder om det.

Først i gymnasieårene fandt hun ud af, at hun befandt sig bedst i instruktørrollen.

- Siden jeg startede i skole har jeg altid lavet skolekomedier og juleafslutninger. Jeg instruerede, og jeg spillede også med. Men i 3.g instruerede jeg den store afsluttende musical, som var en meget stor opgave. Og der kunne jeg mærke, at der var et eller andet der passede helt enormt godt. Og siden da begyndte jeg at tænke, at jeg ville instruere i stedet for at spille.

Autodidakt karrierekvinde
Men teaterskolen sagde nej. Og Katrine Wiedemann rustede sig i stedet til instruktørfaget gennem sit arbejde som rekvisitør og instruktørassistent i årene op til hendes debut som instruktør med ’Modernes Nat’ i 1992 på teatret FÅR 302.

Det store gennembrud fik hun med ’Peer Gynt’ på samme teater året efter. Og så gik det stærkt med forestillinger på Betty Nansen, Aalborg Teater, Kaleidoskop, Østre Gasværk og bl.a. ’Nero’, ’Faust’ og ’Kirsebærhaven’ på Det Kgl. Teater. Siden da har hun været kraftigt efterspurgt både herhjemme og i Sverige, hvor hun senest i år satte ’Hamlet’ op på Stockholms Stadsteater.

Katrine Wiedemann er en autodidakt karrierekvinde, der succesfuldt fortolker både Shakespeare, Ibsen, Strindberg og Tjekhov, fordi hun kan dem på rygraden som den besatte teenager hun var engang – og måske stadig er.