Et produkt af glæden ved stilhed
Besøgstid 22. august 2012 kl. 10:03
på
P1
Christina Hesselholdts interesse for sprog og litteratur kommer ikke fra fremmede. Hun er vokset op i et hjem, der var præget af den særlige stilhed, som opstår, når man lader sig begrave i bøgernes fængende univers. Det smittede af.
- Når mine forældre havde fri, lå de på hver sin sofa og læste. Min mor i den turkise 'månestråle-sofa' og min far i lædersofaen, fortæller hun. - Jeg lå så på sengen på mit værelse og læste.
Til lyden fra bladrende sider lod Christina Hesselholdt sig opsluge og inspirere. Snart begyndte hun selv at digte, og det varede ikke længe, før hun overvejede, at prosaen kunne blive hendes levevej:
- Jeg var overbevist om, at jeg gerne ville være forfatter, siger hun. - Det var så kolossalt tilfredsstillende at skrive. Det var som intet andet. Altså så… opfyldende.
Og vigtigheden af at have et stille rum eksisterer stadig:
- Fortsat bruger jeg næsten al min tid på at læse, fortæller hun. - Jeg tror, jeg er blevet et produkt af glæden ved stilhed.
På vej mod debut
Selvom Christina Hesselholdt tidligt begyndte at skrive, skulle hun ad flere omveje, før et forlag ville udgive hendes tekster. Det fik hende blandt andet til også at prøve kræfter med andre kunstneriske udtryk, og hun har været omkring både installationskunst, konceptkunst og danseteater.
- Jeg savnede i den grad et miljø, hvor jeg ville møde nogle andre, der også skrev, fortæller hun. - Og jeg ville gerne have en eller anden form for kvalificeret undervisning og kritik.
Det fik hun ved Forfatterskolen, hvor hun blev optaget i 1990, og året efter kunne hun med 'Køkkenet, gravkammeret og landskabet' debutere som forfatter. Hun bruger først og fremmest sig selv, når hun skal finde stof til sine bøger. Erindringen er derfor et vigtigt redskab i skriveprocessen. Her lader hun sig indfange af fortiden og gennem sproget kan hun grave sig ned i den:
- Jeg kan være længe om at få fat i stoffet, selvom jeg skriver hurtigt, siger hun. - Det er som om, at det skal hentes langt indefra.
Nærsynet læsning
På Forfatterskolen rettede Christina Hesselholdt opmærksomheden på de enkelte ords kraft, og særligt underviseren Per Aage Brandt spillede en vigtig rolle for hendes måde at læse og skrive litteratur på:
- Han lærte mig i den grad at rette opmærksomheden mod det enkelte ord og blive ved med at kigge på det, indtil man havde fået det maksimale ud af, hvad det betød, fortæller hun. - Det gav en meget, meget nærsynet læsning.
I tiden på Forfatterskolen introduceredes Christina Hesselholdt til en lang række forfattere, der særligt i form og komposition inspirerede:
- Det er hele tiden litteratur, der bringer mig andre steder hen, fortæller hun. - Bag hver af mine bøger, der ligger mange andre bøger. Nogen har jeg glemt, og andre kan jeg pege på.
Christina Hesselholdt ønsker selv, at oplevelsen, når man læser hendes litteratur, er "mættet og intens":
- Med meget tykke bøger kommer jeg ofte selv til at sidde og skimme. Jeg ønsker det modsatte: At jeg formår at få læseren til at blive nede i skriften og blive opslugt af det, siger hun. - Og så må der også gerne være en fornemmelse af, at der gerne måtte have været mere.