preload loader
 
  
Om coaching
Coaching er en spørgeteknik, en metode, hvor der stilles spørgsmål på en måde, så man selv finder ud af, hvad man skal gøre for at løse sit problem. Med én sætning, kan man sige at coaching handler om at opdage og udnytte sit eget potentiale.

Coaching handler om at hjælpe mennesker med at finde ud af, hvad de vil. Få dem selv til at erkende, hvad der forhindrer dem i at opnå det og dernæst hjælpe dem med at opnå det på en ærlig, effektiv og sjov måde.

I coaching er det den enkeltes ønsker og mål, der er i centrum. Coaching handler i bund og grund om, at klienten finder frem til sin egen sandhed, det vil sige, hvad der er rigtigt for netop denne person. Med en avanceret spørgeteknik hjælper coachen klienten med at se tingene i et andet perspektiv og med at vende blikke mod nye muligheder.

Coaching er ikke terapi, men et effektivt værktøj, der er rettet mod nutiden og fremtidige mål. Coaching sammensætter det bedste fra psykologiens verden med menneskekundskab, forretningsforståelse, spiritualitet og filosofi og tilbyder en effektiv vej til det liv, den coachede ønsker.

Coachingens spørgende metode kan anvendes indenfor mange forskellige områder. Metoden er den samme og det eneste, der ændrer sig, er selve konteksten og de emner, der coaches på. På den måde opstår der forskellige former for coaching, som lifecoaching, businesscoaching og teamcoaching.

Oprindelig stammer coaching fra den amerikanske sportsverden, hvor træneren, på engelsk: coach, også på det mentale plan hjælper sportsudøveren med at udnytte sit potentiale og derved opnå de bedste resultater. I 1970´erne begyndte man i USA at overføre coachingens teknikker til erhvervslivet og de seneste årtier har coaching udviklet sig og er vundet mere og mere frem også i Europa.



Om Sofia Manning

Sofia Manning

Sofia Manning er coach, kursusleder og forfatter, og har de seneste år gjort sig bemærket både herhjemme og i udlandet indenfor både undervisning og coaching.

 

Om programmet

Om Coaching på P1

P1 har sin egen radiocoach, som i dette ugentlige program coacher mennesker, der ønsker at udvikle sig personligt, både indenfor privat - og arbejdsliv.

 

Om Lene Juul

Lene Juul Bruun

Lene Juul Bruun er fagligt formet af et kortere bekendtskab med den samfundsvidenskabelige basisuddannelse på RUC, der senere blev byttet ud med et mere varigt forhold til journalistikken.

 

Lyt til

Mandag 15.15 - 16.00

 

Søndag kl. 14.03 - 14.48

 

P1-redaktørens blog

Følg med i debatten om Coaching på P1

 
 
 
 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Coaching på P1 > Om Coaching på P1

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.