Coaching - mobning på arbejdspladsen
Coaching på P1 08. december 2008 kl. 15:15
på
P1
Mobning er et stort problem på en del arbejdspladser - og det et problem som mange vælger at lukke øjnene for - fordi de ikke ved hvordan de skal tackle det.
Det har store omkostninger - både for dem der bliver mobbet og for arbejdspladsen - i form at lavere effektivitet og højere sygefravær.
Gitte Strandgaard er en af dem, der har oplevet at blive syg på grund af voksenmobning på arbejdspladsen. Nu arbejder hun for at få anerkendt mobning som arbejdsskade.
Men hvordan forebygger man konflikter og mobning på arbejdspladsen? Hvad gør man hvis konflikterne er brudt ud - og hvordan kan coaching spille en rolle i de forbindelser?
Det fortæller erhvervspsykolog Eva Gemzøe Mikkelsen om.
Hun arbejder som konsulent i Cresea og er hovedforfatter til bogen "Mobning på arbejdspladsen - årsager og løsninger". Eva Gemzøe Mikkelsen mener at virksomheder burde have en mobningspolitik - på linie med rygepolitik og alkoholpolitik.
Et job med masser af rejseaktivitet står højt på Birgittes ønskeseddel - men hvordan får man sådan et job? Det vil Birgitte gerne have Sofia Mannings hjælp til i coachingsessionen sidst i programmet.