DR K søndag 1. november
14.00 Luderen og hvalen
Argentinsk-spansk drama fra 2004.
(La puta y la ballena)
Den spanske forfatter Vera befinder sig midt i en livskrise. Hendes ægteskab er gået i opløsning, og samtidig har hun opdaget en knude i sit bryst. En kuffert med gamle breve og fotografier får hende til at tage til Argentina, på jagt efter historien om det unge elskende par på billederne. Det bliver en rejse, hvor hun ved at lade sig opsluge af det unge pars dramatiske skæbne også begynder at genfinde sig selv.
Vera: Aitana Sánchez-Gijón.
Emilio: Leonardo Sbaraglia.
Suárez: Miguel Ángel Solá
Manuskript: Luis Puenzo, Lucía Puenzo og Ángeles González Sinde.
Instruktion: Luis Puenzo.
16.00 Marc Jacobs & Louis Vuitton
Fransk dokumentarfilm fra 2007.
New York'eren Marc Jacobs er et stort mærke i sig selv, men han har også siden 1997 været kunstnerisk chef for Louis Vuitton. I det hele taget er Jacobs modeverdenens ny wonderkid! Han indvilgede her for første gang i at lade sig filme under arbejdet med en ny kollektion. Fra morgen til aften, fra aften til morgen igen. I hans New York-loft, i Louis Vuittons atelier i Paris, under en opvisning i Tokyo.
17.20 Alle billeder fortæller en historie (1:8)
Engelsk kunstprogram fra 2006.
(Every Picture Tells a Story)
Maleriet "Stormen" af den italienske kunstner Giorgione fra ca. 1506 hænger på Galleri dell'Accademia i Venedig i Italien. Stormen er Giorgiones mest gådefulde maleri, og kunstneren selv er ligeledes en af de mest gådefulde kunstnere, der har eksisteret. Gennem flere århundreder er der blevet fremsat adskillige teorier om maleriets kryptiske komposition. I dette program giver kunsthistoriker og vært Waldemar Januszczak sin interessante og overbevisende fortolkning af maleriet, ved at tage os med på en mytologisk rejse, hvor vi møder vilde fugle og guddommelige væsner.
17.45 Engelske huse i fem århundrede
17.55 Pigekoret
18.00 - 20.00 Bonanza
18.00 Johnny Cash i København
Den amerikanske country-legende kan her ses i en optagelse fra TV-Byen i 1971. June Carter og The Carter Family, Carl Perkins og Tennesee Three
var med i studiet.
Producer: Per Møller Hansen.
Sendt første gang 19.09.03
18.55 Flid, fedt og snyd
19.00 Kom hjem, kom hjem
Kom hjem, kom hjem
Poul Martinsens klassiske dokumentar om Brede Brevdueforening.
Sendt første gang 16.09.81
19.35 Bertelsen - DR2 s Talkshow (1)
DR2s talkshow.
Mikael Bertelsen får besøg af TinTin-oversætteren Jørgen Sonnergaard og komikeren Casper Christensen. Kun afbrudt af reklamer og DR2s underholdningsorkester underledelse af Oliver Zahle.
Sendt første gang 25.05.99
20.00 DRK Klassisk: Stravinskij i Koncertsalen
DR SymfoniOrkestret spiller to af Stravinskijs kendteste værker, nemlig Ildfuglen fra 1909 og Le Sacre du Printemps fra 1913. Thomas Dausgaard dirigerer og optagelsen er fra en Torsdagskoncert tidligere på året.
21.00 Tosca
Benoît Jacquots filmatisering fra 2001 af Giacomo Puccinis dramatiske opera i tre akter.
Rom år 1800. En politisk fange, Angelotti, søger tilflugt i kirken Sant'Andrea della Valle, hvor den unge maler Mario Caravadossi lover at hjælpe ham. Da Cavaradossis kæreste, operastjernen Floria Tosca, der er lige så varm og lidenskabelig, som hun er jaloux, hører stemmer inde i kirken, er hun overbevist om, at Mario er hende utro, og det forstår byens onde politichef Scarpia hurtigt at udnytte til egen fordel.
Floria Tosca: Angela Gheorghiu.
Mario Cavaradossi: Roberto Alagna.
Scarpia: Ruggero Raimondi.
Spoletta: David Cangelosi ...
Sciarrone: Sorin Coliban.
Sagrestano: Enrico Fissore.
Angelotti: Maurizio Muraro.
Libretto: Giuseppe Giacosa efter skuespil af Victorien Sardou.
Instruktion: Benoît Jacquot.
23.00 Katarina den Store
Engelsk dokumentarprogram fra 2002.
(Catherine the Great)
Hun var verdens mest magtfulde kvinde, og hendes liv og regime var på alle måder usædvanligt. Katarina var en outsider, som intrigerede sig til toppen af kejserdømmet. Hun fordrev sin mand fra tronen, lod ham myrde og holdt sig ved magten i 34 år. Undervejs ændrede hun Rusland for altid.
23.50 Mission X
Tysk dramadokumentar fra 2001.
(Mission X)
I 1588 forsøgte Den Spanske Armada at invadere de britiske øer - det var verdens største flåde mod blot en håndfuld engelske skibe. Kampene rasede i fem dage og nætter, indtil den spanske flåde bukkede under. En af grundene til at England formåede at besejre den enorme spanske flåde var, at de havde fået fat på en helt ny revolutionerende type kanon med navnet 'the culverin'. 'The culverin' var en utrolig præcis, kraftfuld og langtrækkende kanon, som revolutionerede flådekrigsførslen. Efter sejren over Den Spanske Armada i 1588, havde det britiske imperium total dominans over verdenshavene.
00.40 Pigekoret
00.45 Godnat