63 kilo madspild, sådan cirka!
Detektor 17. januar 2012 kl. 15:04
på
P1
Hver eneste dansker fodrer hvert år skraldespanden med 63 kilo spiseligt mad. Det er i hvert fald det tal, der florerer i et hav af nyhedsudsendelser og artikler, når madspild med jævne mellemrum har været på dagsordenen de seneste år.
Men hvor sikre kan vi være på, hvor meget mad danskerne egentlig smider ud?
Tallet stammer fra 2006
De 63 kilo madspild stammer fra udregninger foretaget af Klaus Jørgensen, der er chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer.
Jørgensen har med tal fra Miljøstyrelsens Affaldsstatistik fra 2006 udregnet danskernes madspild.
- I Affaldsstatistikken der er et tal for hvor stort spildet af organisk affald er i de husholdninger, som sorterer affaldet. Altså de husholdninger som reelt splitter affaldet op hjemme ved køkkenvasken, forklarer Klaus Jørgensen til Detektor.
Cirka 6 procent og cirka 50 procent
Ifølge Affaldsstatistikken er der årligt 40.763 tons organisk affald fra husholdningerne. Men det tal er lavet på baggrund af kun cirka seks procent af husholdningerne i Danmark. Nemlig i de ti danske kommuner, der i forvejen sorterer affaldet.
Derfor gangede Klaus Jørgensen tallet op, og kom frem til at alle danskere hvert år smider 680.000 tons organisk affald i skraldespanden hvert år.
Og dividerer vi det ud per indbygger, så når vi ned på cirka 125 kilo per dansker.
Halvdelen er madspild
Men de 125 kilo indeholder både bananskræl, kartoffelskræl, kaffefiltre og resterne fra aftensmaden. Det er alt maden, både det spiselige og det vi ikke kan spise.
- Vi tog så en fagligvurdering af, hvor meget kan man spise og hvor meget kan man ikke spise, og nåede frem til at cirka halvdelen af det, der ryger i skraldespanden, reelt godt kunne være spist, forklarer Klaus Jørgensen.
Omkring 50 procent af det organiske affald burde altså havne i danskernes maver, ifølge chefkonsulenten. Til sammenligning udover Danmarks grænser regner man med 65 procent i England og 57 procent i Sverige.
Derudover tager Affaldsstatistikken ikke højde for geografi eller husstandssammensætning. Væsentlige dele af udregningerne frem til de 63 kilo bygger derfor på vurderinger og skøn.
Sortering betyder bevidsthed om madspild
Klaus Jørgensen erkender, at man tilmed kunne forestille sig, at de kun seks procent danske husstande, der sorterer affaldet, vil være mere tilbøjelige til at tænke over deres madspild. Der kan ske adfærdsændringer hos de husstande, der affaldssorterer.
- Du er mere bevidst om, hvad du gør hjemme ved køkkenvasken. Derfor kan tallet godt være en smule mindre hos dem, der sorterer affaldet frem for dem, der ikke sorterer det, fordi det øger bevidstheden. Men det er, som vi vurderer det, meget marginalt, fordi det er overordnede tal.
Hvis man virkelig skulle gøre det grundigt, så skulle man rode skraldespande igennem uden Hr. og Fru Jensen ved det, siger Klaus Jørgensen.