preload loader
P1 - det giver mening
Dokumania: I lære som julemand

Grønland, Nordpolen, Lapland? Hvor bor julemanden egentlig henne? Det har DR2-programmet Detektor set nærmere på.

Foto: fra bånd

 

Skrevet af: 

 

Hvor bor julemanden?

Detektor 18. december 2012 kl. 20:00 på DR2 18. dec. 2012 13.25

I denne søde juletid fortæller mange forældre deres børn, at der juleaften kommer en stor, rød mand flyvende fra nord med sit rensdyrspand og en kane fyldt med gaver.

Men der er gået kommercielle interesser i julemanden, og flere lande hævder nu, at han bor hos dem.

Men hvad skal man så tro på? Hvor bor julemanden egentlig henne? Det har DR2-programmet Detektor set nærmere på.

Fra Tyrkiet til Nordpolen
Julemandsfiguren, som vi kender den i dag, stammer oprindeligt fra figuren Sankt Nikolaj - den hellige Nicolaos af Myra i Tyrkiet. Ifølge legenden var Sankt Nikolaj biskop i Myra omkring år 300. Og han har udviklet sig i mange forskellige retninger.

I Danmark er de fleste enige i, at julemanden kommer fra Grønland, hvor han kører på hundeslæde og har et stort værksted. Og sammen med sine mange nisser laver han julegaver året rundt.

På den anden side af Atlanterhavet mener amerikanerne derimod, at julemanden bor på Nordpolen. Og vores naboer i Sverige og Finland hævder, at vores store ven kommer fra den finske del af Lapland.

Hollænderne går i den stik modsatte retning. Her tror børnene, at julemanden kommer rejsende fra det varme Spanien med sine gaver - sammen med den lille hjælper "Zwarte Peter".

Julemandens første officielle adresse
Når man krydser landes grænser, er der altså mange forskellige forestillinger om, hvor julemanden kommer fra. Men første gang han officielt fik en adresse var i 1879, da den tyske tegner Thomas Nast tegnede en lille dreng, der smider et brev til julemanden i en postkasse.

Brevet var adresseret til "St. Claus, North Pole" - og Nordpolen blev altså Julemandens første officielle hjem.

Herhjemme i Danmark blev julemanden første gang omtalt i Julemandens Bog, som blev skrevet af forfatteren Louis Moe i 1898. Her står der, at "Julemanden bor så langt mod nord, at selv polarforskeren Fridjof Nansen aldrig har set røgen fra hans skorsten".

Den kommercielle julemand
Og det er blevet mere interessant at have julemanden boende. Der er nemlig penge forbundet med ham - og jo mere kommerciel julen med tiden er blevet, jo større er interessen i den store røde mand.

En af Finlands største turistattraktioner er "Julemandens landsby" med forlystelsesparken "Santa Park". Her kan man få taget et billede sammen med julemanden - og besøge hans travle kontor med de mange nisser.

Men Finland får stærk modstand fra Grønland.

Her har man siden 1992 foran turistkontoret i Nuuk kunne finde en stor postkasse, som hvert år modtager mere end 50.000 breve fra børn over hele verden, der har sendt deres juleønsker til julemanden.

I 2011 gik turistbureauet dog konkurs. I vores udsendelse sagde vi, at det betyder, at børnene ikke længere får svar på deres breve til julemanden, men Turismeudviklingsselskabet i Qaasuitsup Kommunias har overtaget opgaven med at markedsføre julemanden. Og de står nu får at besvare de mange tusinde breve, som bliver sendt til ham.

 

Send eller anbefal link

 

Lyt til

Tirsdag kl. 15.03 på P1 og fra 16. oktober kl. 20.00 på DR2

 

Torsdag kl 2.03 og søndag 0.32 på digital radio

 

Hent programmerne

Download Detektors radio- og tvprogrammer som podcast.

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Detektor > Udsendelser

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.