Studerende får ikke ph.d.'er smidt i nakken

• Hør indslaget   (02:38)

En ph.d.-grad er slet ikke er så enestående, som man skulle tro. Det kunne man i hvert fald læse i MetroXpress i sidste uge:

"Studerende får smidt ph.d.er i nakken. Over 40 procent af de studerende på tekniske og naturvidenskabelige uddannelser får en ph.d. Det går ud over kvaliteten, lyder det."

Men kan det virkelig passe, at mere end 40 procent af de studerende på tekniske og naturvidenskabelige uddannelser får smidt en ph.d. i nakken?

P1-programmet Detektor kan nu berette om regnefejl og misvisende sammenhold af tallene, som betyder, at andelen nærmere er det halve.

Beregning lavet af Djøf
De 40 procent er beregnet af akademikernes fagforening DJØF, og bygger på tal fra databasen 'Danske Universiteters Statistiske Beredskab'. Her opgøres, hvor mange færdiguddannede kandidater samt nye ph.d.-studerende, der er om året.

De tal har DJØF sammenholdt for at se, hvor mange færdiguddannede kandidater, der i et givet år indskriver sig som ph.d.-studerende. De har simpelthen divideret antallet af nyindskrevne ph.d.-studerende med antallet af færdiguddannede kandidater i samme år.

Og for de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser var tallet i 2011 41,3 procent, ifølge Djøf - altså over 40 procent som MetroXpress ganske rigtigt skriver.

Men der er en række problemer ved det tal.

Djøf har for det første lavet en lille regnefejl. De er kommet til at forveksle tallene for 'tekniske og naturvidenskabelige udannelser' med tallene for 'sundhedsvidenskabelige udannelser'. Hvis man korrigerer for det, ender tallet i stedet på 36,5 procent - altså en mindre reduktion.

Udenlandske studerende tælles med
Dernæst er det vigtigt at holde sig for øje, at det ikke kun er nyuddannede danske kandidater, der efterfølgende fortsætter som ph.d.-studerende.

Blandt de nyindskrevne ph.d.-studerende finder man nemlig også udenlandske kandidater, som altså ikke har fået deres kandidatgrad i Danmark, og som derfor ikke bør tælles med i udregningen.

Detektor-redaktionen har ikke kunnet få oplyst, hvor mange udenlandske kandidater, der præcist var blandt de nystartede ph.d.-studerende i 2011.

Til gengæld undersøgte Rigsrevisionen netop det spørgsmål i 'Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse' fra 2011. Og her kom Rigsrevisionen frem til, at andelen af udenlandske ph.d-studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser lå på 30 procent i 2009.

Antager vi, at den andel er den samme i dag, så ender vi med, at 25,5 procent af de færdiguddannede kandidater i 2011 påbegyndte en ph.d.

Frafald er ikke med i regnestykket
Men det stopper ikke her. For det er jo ikke alle de indskrevne på en ph.d.-uddannelse, som rent faktisk ender med en ph.d.-grad i hånden. Nogle af de ph.d.-studerende afbryder nemlig studiet undervejs.

Rigsrevisionen estimerede i 2011, at frafaldet blandt alle ph.d.-studerende lå på omkring 10 procent i 2009. Og gælder det tal stadig for tekniske og naturvidenskabelige ph.d-studerende i dag, så lander regnestykket på, at 21,9 procent af de tekniske og naturvidenskabelige kandidater får en en ph.d-grad.

Altså knap halvdelen af de 40 procent, som man kunne læse om i MetroXpress i sidste uge.

Og de 21,9 procent er måske endda også for højt sat, da det ikke har været muligt for Detektor, at tage højde for alt i regnestykket. For eksempel er der ikke taget højde for, at det ikke er alle ph.d.-studerende, der starter umiddelbart efter, at de har fået deres kandidatgrad.

Hør hele indslaget over artiklen