Zimbabwe: Paranoia & politistat
DokumentarTimen 03. april 2008 kl. 14:03
på
P1
Tilrettelæggelse:
Mikkel Nedergaard og Anders Ølsgaard Larsen med støtte fra Danidas oplysningsbevilling
Produktion:
Morten Jaeger
Genudsendelse:
05. april 2008 kl. 10:03
Efter lørdagens valg i Zimbabwe er det fortsat uklart om Mugabes bemærkelsesværdige og 28 år lange karriere som præsident nu lakker mod enden. De seneste år er Zimbabwes befolkning blevet holdt i et jerngreb, hvor journalister og kritikere af styret risikerede fængslinger, forsvinden eller drab.
I sommeren 2007 var Anders Ølsgaard Larsen og Mikkel Nedergaard i Zimbabwe for at lave en radiodokumentar om krisen i landet. Dokumentaren ”Exit Zimbabwe” blev sendt sidste efterår i Dokumentarzonen.
Under opholdet i Zimbabwe oplevede de, hvordan en atmosfære af frygt har grebet befolkningen. Folk er bange for at udtale sig åbent om politik. De er bange for et politi, der er blevet mere og mere brutalt, og som med regeringens velsignelse opererer uden for lovens rammer. Frygten har sneget sig ind i alle lag af samfundet, og især journalister har meget vanskelige arbejdsvilkår. Den anerkendte uafhængige organisation Freedom House betegnede i 2007 Zimbabwe som et af verdens mest undertrykkende regimer når det gælder politiske og civile rettigheder.
I dokumentaren ”Zimbabwe: Paranoia og Politistat” møder vi to almindelige unge middelklassezimbabweanere, som har fundet deres egen måde at leve med undertrykkelsen i hverdagen. Thomas og Tendai forsøger at undgå alle situationen og samtaler, der kan opfattes politisk. Og det kan det meste i Zimbabwe i dag. At klage over manglen på fødevarer i butikkerne, eller problemerne med at få benzin til bilen kan let blive opfattet som en kritik af regeringen og få voldsomme konsekvenser. Og som det antydes i dokumentaren har Tendai oplevelser med Zimbabwes sikkerhedspoliti tæt inde på livet.
Vi møder også journalisterne Maria og Godfrey, som fortæller om at arbejde i et samfund, hvor alle journalister mistænkeliggøres og ofte udsættes for overgreb og intimidering. Løsningerne for at de kan forsætte deres arbejde indebærer blandt andet selvcensur og exil.
Zimbabwe har tidligere haft en meget fri presse. Men i takt med at Mugabes styre er blevet mere og mere hensynsløst er al kritisk presse lukket ned. Og udenlandske journalister får kun meget sjældent adgang til Zimbabwe.
Mataschu, som arbejder for en stor landsdækkende NGO, er en af de få de møder, der tør at tale åbent om situationen i Zimbabwe i dag. Han mener selv, at hans unge alder gør ham mere risikovillig, og at det er derfor han tør sige regeringen imod. Han forklarer sidst i dokumentaren, hvorfor han mener det er nødvendigt – at blive ved med at tale.