Sprogskolen - 10 år efter

• Hør montagen   (40:27)

I 1997 færdiggjorde amerikanske Jack Jackson to års sprogundervisning ved Dansk Flygtningehjælps Sprogskole i et industrikvarter i Århus-forstaden Viby. To år var gået med danske gloser og tungevridende udtaleregler sammen med mennesker fra alverdens brændpunkter og med ganske forskellige baggrunde og kulturer i bagagen. I dag lever Jack som en velintegreret borger i det danske samfund. Han har stiftet familie med sin danske kærlighed, arbejder som freelance-journalist og taler flydende dansk.

”Jeg har virkelig gode minder fra de to år på sprogskolen. Det var fascinerende at møde så forskellige mennesker samlet i en klasse fra alle egne af verden. Der var både dem, der var kommet hertil som flygtninge og dem, der havde fundet kærligheden i Danmark. Det spændende ved sprogklassen var, at vi alle var outsidere i det danske samfund, men også i forhold til hinanden. På trods af vores forskellighed var der alligevel en vældig optimisme, livsglæde og humor i klassen. Det var fantastisk at opleve. Højdepunkterne var hver tirsdag, hvor vi så et nyt afsnit af Matador”, fortæller Jack Jackson.

"Efter jeg blev færdig på skolen, har jeg ikke set mere til mine klassekammerater, men jeg har ofte spekuleret på, hvad der mon er hændt dem i Danmark? Jeg tænkte det kunne være spændende at få svar på, hvordan det er gået de udlændinge, som jeg mødte på sprogskolen. Hvor er de nu? Taler de dansk, har de et arbejde - altså er de blevet velintegreret i det danske samfund og hvordan føler de, at samfundet har taget imod dem?”

Så Jack Jackson opsøger sine klassekammerater fra den danske sprogskole ti år efter han forlod den. I montagen møder vi først økonomen Roble, som flygtede fra borgerkrigen i Somalia. I dag lever han efter to ægteskaber som ungkarl og familiefar, har fem børn og fast arbejde som tolk i Århus. Der er også Christian, der er politisk flygtning fra Chile og Carolina, en it-systemkonsulent fra Mexico. Hun kom til Danmark pga. kærlighed og selv om hun har et godt job, en dejlig familie og et rart hus, er ægtefællen det eneste, som holder hende her.

Jack inviterer klassen til en gensynsfest ti år efter - og det blev et ganske unikt møde: ”Der var stadigvæk den samme lethed at fornemme og for første gang kunne vi nu alle tale flydende dansk, hvilket også gjorde det lettere at udtrykke vores følelser om det at leve som fremmed i Danmark - på godt og ondt.”

Trods en på overfladen vellykket integration og succesfulde erhvervskarriere har de fleste opgivet nogensinde at komme til at føle sig rigtig hjemme i Danmark.