Mit liv som radio

• Hør montagen   (49:48)

Om den store montagemester Peter Kristiansen. Radiomanden der insisterede på at byde døden trods, ved at optage sit eget sygdomsforløb helt frem til det allersidste.

”Kan du ikke tage de hovedtelefoner af og lægge den mikrofon væk?”, siger overlægen i en bydende tone. ”Nej”, snøvler Peter Kristiansen, næsten uhørligt. ”Det er vigtigt, det her. Det handler om dig.”

Men Peter Kristiansen ville ikke lægge mikrofonen væk. Han holdt den mellem sig og døden som et skjold, som et rum han kunne være i, et rum der var mere lytternes, end hans.

Peter Kristiansen døde for et år siden af uhelbredelig, galoperende kræft, kun 65 år gammel. Gennem 40 år havde beriget Danmarks Radio og lytterne med radiofoni af bedste og højeste kvalitet.

Han var en af Danmarks dygtigste radio-reportere og kendt for at bruge år på at dække store historiske kapitler i Danmarkshistorien som Folkestrejken og Besættelsestiden.

Han brød for alvor igennem, da han i 1989 vandt den fornemme Prix Italia for den legendariske radiomontage, ”Eliten Fra Minefeltet”. Og så var han med til at skabe særegne P1-magasiner som ”Lydpotten”, ”Lydmuren” og ”Ultralyd” og inspirerede hundredvis af unge håbefulde radiofolk til at gøre lige lidt ekstra, for at det blev rigtig godt.

Selv var han vist egentlig aldrig helt tilfreds og redigerede om i det uendelige. Måske i ét forsøg på at finde ind til en egentlig mening med det hele? Programmerne han lavede, roterede altid om store uudtømmelige emner som, liv og død, universets skabelse og kærlighedens mysterier.

At optage sin egen forestående død, sit forfald, må siges at være ganske grænseoverskridende for de fleste. Men for Peter var døden ikke noget at være bange for, den var en plage, fordi den standsede ham i arbejdet og det der bekymrende ham mest, var om han kunne nå at systematisere og ordne alle sine bånd.