Afskrift af "På Gyngende Grund2"
02. jul. 2007 16.52 DokumentarzonenAfskrift af radiodokumentaren
På gyngende grund 2
DR P1 - DokumentarZonen onsdag den 27. juni 14.03-15.33
NB: Ved evt. uoverensstemmelse mellem afskrift og udsendelse er det udsendelsen, der gælder!
Mandag den 1. oktober 2001 stod et kontor på 12. sal i TV-byen klar til en ny indflytter. Det var første arbejdsdag for civilingeniøren Kjeld Bøje-Møller. Han var blevet hyret af DR til at forbedre styringen af byggeriet i Ørestaden.
Der i 2001 var det nemlig klart, at byggeriet af det første hus ville blive 30 procent for dyrt. Så allerede mens man tegnede, måtte man samtidig gå i gang med besparelser. På arkitekternes tegneblokke blev huset nu mindre og der blev lavere til loftet. I det hele taget kneb det med penge, så for at der ikke skulle blive brug for flere besparelser, der måske kunne gå ud over husets funktionsdygtighed, havde generaldirektøren headhuntet Bøje-Møller til at styre det hele med fast hånd.
(01:08)
Rolf Bagger
Da jeg kom til fik jeg at vide, at vi havde, øh... vi havde ansat... den ansatte projektdirektør var den bedste man kunne få i Danmark. Han havde et fantastisk renomme og han havde holdt styr på folk, øh... fantastisk godt styr på de byggerier han havde siddet i tilsvarende stillinger på, og det var så godt som det overhovedet kunne blive.
(01:32)
Siger Rolf Bagger, der var medlem af DR’s bestyrelse fra 2003 til slutningen af 2006. Det var sådan den daværende generaldirektør Christian Nissen havde præsenteret Boye Møller for bestyrelsen.
Ingen i DR havde før hørt om Boye Møller. Men Boye Møller havde kørt Øresundsbroprojektet til punkt og prikke. Sagde Nissen.
To år før var byggeriet af DR-byen blevet vedtaget i Folketinget. DR hører under kulturministeriet, og den daværende minister, Elsebeth Gerner Nilsen var også for projektet, selvom hun privat havde sin tvivl om det.
(02:11)
Elsebeth Gerner Nielsen:
Vi var bekymrede for om det skulle gå ud over programvirksomheden.
Gerners forsikring for, at byggeriet ville holde sig inden for budgettet på 3 milliarder lå i Store Kongensgade i København. Her holder Rigsrevisionen til, og det var her, at man løbende skulle tjekke økonomien i byggeprojektet.
(02:29)
Elsebeth Gerner Nielsen:
Jeg ønskede, at der var en uafhængig instans, der kontrollerede, at de forudsætninger finansudvalget havde opstillet for at give statsgarantien, at de blev overholdt. En af forudsætningerne var, at byggeriet ikke måtte gå ud over programvirksomheden i Danmarks Radio. Og det var en af grundene til, at jeg bad rigsrevisionen til at være med til at kontrollere, at alt var som det skulle være.
(02:58)
Turen til DR-byen fra metrostationen går på midlertidigt asfalterede stier. De fleste flankeret af høje gitre, der lukker af for P-pladser og byggerod. En del af den overflødige jord fra byggeriet er kørt sammen i en grusbunke foran koncertsalen.
På grusbunken har nogen plantet et trækors i menneskestørrelse. Et slags gravskrift fra medarbejdere i DR over virksomhedens formålsparagraf - at være en bredt dækkende public service institution.
Dette er historien om skandalen i DR-byen. Om hvordan et budget kunne vokse helt ind i himlen uden at nogen øjensynligt opdagede det, før det var alt for sent. Om en ledelse der knap nok anede, hvad hinanden foretog sig. Alt imens en dyr koncertsal blev større og større og programvirksomheden skrumpede ind. Det er historien om et byggeri man fra starten har haft svært ved at kunne betale for.
(04:10)
Presseklip: DR’s bestyrelsesformand byder velkommen:
Der var den. Og det var i tredje forsøg. Velkommen hid. Vi har som sagt for vane at holde pressemøde en gang om måneden her i disse trængte tider ude i DR-byen og baggrunden er indlysende; vi havde møde her for godt en måned siden, hvor vi kunne fortælle, at på grund af overskridelser på budgettet af DR-byen på grund af en underfinansieret public service kontrakt og på grund af en stram økonomi i øvrigt i Danmarks Radio, havde vi behov for at spare 300 millioner i perioden 2008 til 2011.
Fra de store drømme om et multimediehus, hvor kreativitet og effektivitet skulle mødes og hvor verdens musikere skulle myldre til, står Danmarks Radio nu over for sin største krise nogensinde. Den 23. april 2007 måtte generaldirektør Kenneth Plummer med DR’s bestyrelsesformand Mogens Munk-Rasmussen ved sin side, meddele offentligheden, at man havde overskredet byggebudgettet med 1,7 milliarder kr. Det var, med Plummers egne ord, en katastrofe.
(05:10)
Kenneth Plummer:
Besparelserne som vi har gennemført de kommer til at ramme bredt, men hvis jeg skal fremhæve nogle områder, nogle kriterier for hvor vi virkelig rammer hårdt, så er det blandt andet i de dyre enkeltstående satsninger, det er i de dyre enkeltområder, som har relativt få lyttere, seere eller brugere. Det er også i relation ti nogen af de snævre...
(05:36)
Det begyndte ellers godt. Man fandt en grund i Ørestaden på Amager. Man gik på jagt efter de bedste arkitekter, og der blev planlagt kanaler, der skulle omkranse den kommende DR-by. Man anlagde sågar en ny vej til adressen, og opkaldt den efter Danmarks Radios første leder, kammersanger Emil Holm, hvis motto var: ”Det bedste - kun det bedste”
Der på Emil Holms Kanal ville DR fra starten ikke bare bygge til tv- og radioproduktion, men også en ny koncertsal. Til at begynde med var der politisk tøven, men man landede på en plan om et musikhus – nogenlunde i stil med det, der lå i Århus.
Men DR’s nye koncertsal skulle selvfølgelig ikke være en kopi af noget man havde i forvejen. Inspiration måtte der til. Så i efteråret 2000 besluttede DR-bestyrelsens nystiftede byggeudvalg at tage på studierejse.
Over en tre måneder lang periode rejste 14 ledelsesrepræsentanter rundt i verden for at studere koncertsale. De var både i USA, Australien, Japan, Tyskland, Grækenland og New Zealand.
Da delegationen kom hjem, skrev man en rapport med billeder og beskrivelser af de 14 koncertsale, de havde besøgt.
Salene var meget forskellige, men de havde et fællestræk. De var alle sammen meget store.
(07:04)
Da rejserne sluttede var gruppen stærkt entusiastisk, især bestyrelsesformanden Finn Åberg, der var og er kendt for sin store musikinteresse. Ikke mindst var gruppen begejstret for salene i Sapporo i Japan og den i Berlin. De to koncertsale havde henholdsvis 2.008 og 2.338 pladser, de udmærkede sig ved overmåde god akustisk kvalitet og var særlig smukt udført.
Begejstringen fik formanden Finn Åberg til at skrive: ”Byggeriet af den nye koncertsal er en enestående chance for radiosymfoniorkestret, for musiklivet i Danmark og for publikum i salen eller foran højtalerne. Det er et byggeri med en betydning der rækker langt ud i fremtiden, og den fortjener det bedste - kun det bedste”.
Også generaldirektøren Christian Nissen blev fanget af begejstringen. I sin bog Generalens veje og vildveje fortæller han, hvordan Århus-modellen forsvandt ud i tågerne: ”Det var Aaberg der havde udsyn og format til at se, at det simpelthen ikke var godt nok. Derfor påhvilede der DR et ganske særligt for at sørge for, at den nye sal kom op i et niveau, der stod mål med det bedste i verden.”
(08:24)
Der var modstand i bestyrelsen, for hvad kom det ikke til at koste. Men Aabergs visioner vandt. DR skulle have en koncertsal med 1.600 tilhørerpladser. Og fra i begyndelsen blot at skulle matche et internationalt højt niveau talte Aaberg pludselig om, at den skulle være en af verdens bedste. Senere blev man så også enige om, at 1600 tilskuerpladser var for småt. Og endte på 1800 stole i stedet.
Det var ikke bare i bestyrelsen, der var bekymring over de storstilede og voksende ambitioner på koncertsalens vegne. Også den daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen var bekymret over udviklingen.
(09:15)
Elsebeth Gerner Nielsen:
Det var på opfordring fra mig at rigsrevisionen kom ind over.
Men hvem er egentlig Rigsrevisionen?
(09:24)
Henrik Otbo, chef for Rigsrevisionen og revisor af Danmarks Radio:
Rigsrevisionen er Folketingets revisor - vi reviderer på folketingets vegne. Vi reviderer Danmarks radio og vi reviderer også statens byggerier og Danmarks Radio’s byggerier.
Henrik Otbo er Rigsrevisor og samtidig chef for rigsrevisionen
Rigsrevisionen skulle - og skal - sørge for at regnskaberne er i orden, at man i administrationen styrer byggeriets økonomi ordentligt. Derudover var det et krav fra Folketinget, at byggeriet ikke måtte få licensen til at stige, og at programaktiviteten ikke måtte falde. Så det skulle Rigsrevisionen så også kontrollere.
Byggemanden Kjeld Boye Møller med det i følge generaldirektøren fine CV fra byggeriet af Øresundsbroen, kommer til i slutningen af 2001. Nogle måneder senere påpeger han noget over for ledelsen:
At de besparelser, man allerede har lagt ind i projektet gør, at huset som TV og radio-arbejdsplads er meget lille i forhold antal medarbejdere. Men hans indsigelse får ingen virkning. DR’s ledelse kører videre med et projekt, der koster for mange penge.
(10:36)
Mogens Rubinstein, medarbejderrepræsentant i bestyrelsen, siger:
Mogens Rubinstein:
Der er slet ikke nogen tvivl om at det her byggeri er startet uden de fornødne reserver. Det er helt sikkert. Det burde man faktisk også have forudset den gang.
(10:54)
Da DR’s byggeledelse først sendte ønskerne til byggeriet ud til entreprenørerne, fik man den besked, at DR ville have mere end man havde råd til. Det siger flere kilder til Dokumentarzonen, blandt andet et tidligere bestyrelsesmedlem, der ikke vil have sit navn nævnt. Løsningen blev at skære ned på arealet af den del af byggeriet, hvor der skulle produceres udsendelser. Koncertsalen rørte man derimod ikke ved; den blev tværtimod større og finere efterhånden som kravene til dens internationale formåen steg i hovedet på bestyrelsesformanden Finn Aaberg.
DR gjorde også en anden ting, og den skulle senere vise sig at blive skæbnesvanger. Fordi entreprenørerne meldte tilbage, at de ikke på nogen måde kunne ramme de tre milliarder, valgte DR selv at træde ind og styre byggeriet. Så i stedet for at lade et par store entreprenører stå for styringen, overtog medievirksomheden Danmarks Radio nu den opgave. I praksis tog DR nu selv ansvaret for at tingene blev lavet til tiden og ikke kostede mere end det skulle.
(12:00)
En byggepladshistorie fra en håndværker, der ønsker at være anonym.
”I det hus hvor nyhedsafdelingen skulle ligge, var det planlagt, at en del af redigeringsudstyret skulle placeres ved folks skriveborde. Det gik vi i gang med at bygge efter. Men pludselig var der nogen der opdagede, at redigeringsudstyret var anderledes der end andre steder, og det synes mange ville blive noget rod. Derfor måtte vi - efter at bygningen allerede var opført - ændre på en masse vægge og lave helt nye redigeringsrum.”
Beslutningerne i DR-byggeriet lå hos Kjeld Boye Møller, der ud over sit kontor i TV-byen også havde et på byggepladsen, i den såkaldte skurby. Over ham i hierakiet var økonomidirektøren Bent Fjord. Men hvem der så havde ansvaret for ham, var ikke helt så klart. Dels var der generaldirektøren. Men samtidig var der også en bestyrelse. Og inden i bestyrelsen var der et byggeudvalg, der også traf beslutninger. I dag peger de hver især på hinanden, når de skal placere ansvaret. Dokumentarzonen har endnu ikke stødt på noget medlem af ledelsen, der har erkendt sig som ophavsmand til en eneste beslutning vedrørende blot den mindste del af budgetoverskridelserne.
(13:17)
Det eneste Kjeld Boye Møller har villet sige til Dokumentarzonen er, at han ikke - og heller ikke ledelsen i DR - er interesseret i, at han siger noget til pressen. Men af tidligere kolleger bliver han beskrevet som en meget venlig mand. Og også at han går meget op i kvalitet. Det bedste af det bedste kunne man sige. Kjeld Boye Møller er kendt for at bruge meget fine og dyre materialer. Og endelig ser adskillige ham som temmelig konfliktsky; som en svag forhandler. En der har svært ved at sige nej til andre.
Men med Generaldirektør Nissens ord var han altså samtidig den bedste byggestyrer i Danmark. Det var i hvert fald den besked, DR’s bestyrelse fik i 2001, da Nissen meddelte, at han havde headhuntet Boye Møller.
(14:09)
Rolf Bagger der sad i bestyrelsen fra 2003 til 2006 siger:
”Jeg tror at det var en del af Øresundsbroprojektet blandt andet, at han var meget berømmet for - også for at være i stand til, så vidt det overhoved var muligt, at holde budgetter og sådan noget inden for rimelighedens grænser.”
Interviewer: ”Mindes du at du fik at vide at ham kom fra direkte fra en stilling i Malmø? Fra City Tunnelen i Malmø?”
Interviewer: ”Det kan jeg ikke huske jeg har hørt?”
Interviewer: ”Det har du ikke hørt?”
Rolf Bagger: ”Nej, det kan jeg ikke huske jeg har hørt”.
Interviewer: ”Så du har heller ikke hørt, at han er blevet fyret fra den stilling?”
Rolf Bagger: ”Det har jeg SLET ikke hørt”.
(14:51)
Vi vender tilbage til Kjeld Boye Møller senere. Men under alle omstændigheder, så skulle økonomien tjekkes af revisorerne. DR havde sine egne, og udover dem var der Rigsrevisionen. De skulle både holde øje med økonomien i byggeriet og tjekke de interne revisorer. Sagt på en anden måde, så var Rigsrevisionen skatteyderne og kulturministeriets garant for at betingelserne blev overholdt, og at økonomien og byggestyringen var i orden.
(15:24)
Rigsrevision siger flere gange i løbet af årene, at den er gal med de interne kontroller – altså DR’s opsyn med hvordan pengene bliver brugt til. Hvor galt det stod til, kan man se i de såkaldte løbende revisionsprotokollater, som DR’s egen revisor laver. Og disse protokollater har Dokumentarzonen søgt aktindsigt i.
Men et par af dem har DR’s direktion oplyst, er bortkommet. En er senere dukket op efter Dokumentarzonen selv kontaktede DR’s revisor, en anden har DR smidt ud. Men fra kilder i toppen af DR forlyder det, at der var rod i økonomistyringen i 1999 - altså allerede dengang byggeriet blev vedtaget.
(16:14)
Endnu en byggepladshistorie fra en håndværker, der ikke ønsker at få sit navn nævnt..
”Der var meget ekstraarbejde, og det løb op af helvede til. Man skulle bare sige, at det, man havde lavet var ekstraarbejde, så blev det godkendt uden diskussion, når man kom med regningen. Nogen gange lukker bygherren kassen i, men ikke her. Mange af tingene, der skulle laves, stod heller ikke i kontrakterne, så der VAR meget ekstraarbejde.”
Som sagt er Rigsrevisionen offentlighedens garant for at byggeriet blev styret ordentligt og budgettet holdt. Rolf Bagger var indtil udgangen af 2006 medlem af DR’s bestyrelse.
(16:54)
Rolf Bagger:
”For mig var det, at Rigsrevisionen skulle ind og kontrollere, det var for mig en betryggelse. Altså her kommer en ekstern kontrolenhed og skal se om der nu er fod på det hele.”
(17:13)
DR var selv bygherre og besluttede sig i den forbindelse til at samarbejdet mellem de enkelte entreprenører og arkitekter skulle foregå på en helt særlig måde. På det tidspunkt i år 2000-2001 var ret ny og uafprøvet. Den kaldtes for partnering-modellen.
Den åbnede mulighed for at entreprenørerne skulle byde på delprojekter i byggeriet før husene var tegnet færdig. Det gjorde muligt at bygge hurtig, men det gjorde også usikkerheden om den endelige pris større. Partnering-modellen betød også, at det i flere tilfælde blev besluttet hen af vejen hvem der skulle lave hvad på byggepladsen.
(17:53)
I dag siger rigsrevisor Henrik Otbo, at udbudsmodellen partnering var et stort problem.
Henrik Otbo:
”Vi har været af den opfattelse, at Danmarks Radio - de medarbejdere der samlet set har haft med det at gøre styringsmæssigt - har haft en rimelig god styring af projektet.
Hovedproblemet har ligget i den model man har brugt, den udbudsmodel man har brugt, hvor man ikke har kunnet lukke prisen fast, altså låse prisen fast.”
Interviewer: ”Men er det ikke lidt to sider af samme sag, var jeg lige ved at sige, altså hvis man skal styre et byggeri, hvis det skal gøres ordentligt, så skal man have nogle redskaber til at styre det med og hvis man har frasagts sig dem, så kan byggestyringen jo heller ikke være i orden.”
Henrik Otbo: ”Du kan have ret i at sige, at man kan sige, at den udbudsmodel man har brugt; var det det rigtige valg for Danmarks Radio at vælge den model? Det kan jeg ikke svare på - den undersøgelse har vi ikke foretaget.
(18:55)
Nej, den undersøgelse er ikke lavet, og Rigsrevisionen har, når det kommer til stykket, heller ikke tjekket byggestyringen som sådan. Eller snarere: man har tjekket den på sin egen måde.
Henrik Otbo:
”Det vi har vurderet i vores arbejde det har været; får man informationer frem rettidigt, så man kan vurdere, får du mulighed for at være i situationen, så du som, som... det udvalg, Danmarks Radios organisation nu kan sige ’ja det gør vi’ eller ’nej det gør vi’. Vi er jo ikke eksperter i, at kunne sige her skal I sige nej til den foreslåede dørstørrelse eller vinduesstørrelse eller materialevalg. Vi er revisorer.”
Så selvom man kunne få det indtryk, at Rigsrevisionen kiggede på, hvordan det gik hos Kjeld Boye Møller, sådan som for eksempel Rolf Bagger i bestyrelsen troede, så har de altså i stedet for undersøgt noget andet. Nemlig om informationen fra skurbyen ved byggepladsen til de andre steder i huset var i orden.
(19:54)
En historie fra en anonym på byggepladsen:
”Fordi man brugte partneringmodellen, var et af de helt store problemer hvem der skulle lave hvad. Man kunne godt gå og korse sig over håndværkerne kunne gå i dagevis og vente på, at man fandt ud af om det var den eller den anden entreprenør, der skulle mure et hul op. Alt imens håndværkerne kostede Danmarks Radio 450 kroner i timen.”
(20:22)
Rolf Bagger har siddet i DR’s bestyrelse i fire år.
Rolf Bagger:
Altså, jeg kan ikke i dette øjeblik huske, at specielt partneringmodellen er blevet fremhævet af rigsrevisionen som problematisk.
Den samme besked kommer fra andre bestyrelsesmedlemmer, der ikke ønsker at få deres navn frem.
I den årsrapport som ledelsen fik udleveret i 2006 – få måneder før beskeden om et eksploderet budget kom for anden gang - står der noget om partneringmodellen, siger rigsrevisor Henrik Otbo.
(20:56)
Henrik Otbo:
”Så hovedbudskabet er der; mange ting er tilrettelagt godt, men særligt mener vi at den partneringmodel er en stor risiko.”
Men blev advarslen tydelig nok, spurgte vi rigsrevisoren.
Henrik Otbo:
”Man kan jo altid, når man kigger på et papir sige. hvor tydeligt siger vi det, og som du peger på og spørger til, hvor klart udtrykker vi det. Det kan man jo altid hver især vurdere, når man ser papiret igen.”
(21:23)
Bestyrelse og direktion har måske – i hvert fald er det det de siger nu - misforstået Rigsrevisionens generelle bemærkninger om farer ved byggeriet. De skulle tages bogstaveligt og nærlæses. Og det blev de ikke. Men Rigsrevisionen siger også først i 2005, altså meget sent i forløbet, at der måske er noget galt.
Flere andre bestyrelsesmedlemmer siger mere eller mindre det samme. Nogle gange er de nærmest ordret enige: Godt nok sagde Rigsrevisionen man skulle passe på, men det skal man jo altid.
(22:00)
Der ser altså ud til at være afgørende misforståelser mellem den ansvarlige bestyrelse og de der skulle tjekke byggeøkonomien, nemlig Rigsrevisionen. Både om hvad der blev tjekket, og hvordan man skulle tolke meldingerne.
(22:22)
I sommeren 2004 kom den første afgørende budgetoverskridelse, den som betød, at den daværende generaldirektør, Christian Nissen, måtte forlade sin stilling.
DR måtte så gå tiggergang hos politikerne og bede om garanti til endnu et lån. Bagefter var både Kjeld Boye Møller og økonomidirektøren Bent Fjord sikre på, at det nok skulle holde. Det skal bare holde, sagde Fjord om og om igen til møderne. Der var ikke plads til endnu en fiasko.
Og alle i ledelsen troede da også at de kunne slappe lidt af, hvis de altså selvfølgelig hele tiden passede godt på. Men. Nærlæser man Kjeld Boye Møllers rapporter lige efter og lytter til beretningerne om, hvad han har sagt til direktionen, tegner der sig et billede af, den hurtigt var gal igen.
”Månedsrapporterne afspejler, at projektets overordnede rammer vedrørende økonomi og tid er så hårdt under pres, at DR -byens projektledelse opstillede nogle strategier for tid og økonomi samt en økonomisk handlingsplan.”
Allerede i foråret bliver det klart, at man igen mangler penge. Denne gang tør ledelsen ikke bede om flere penge hos politikerne, så der må spares. Faktisk er der så få penge, at direktionen bliver nødt til at lægge nogen af byggeudgifterne over i DR’s almindelige drift. Det vil sige, man begyndte at tage af husholdningspengene, dem man brugte til at få virksomheden til at køre rundt til daglig. Det var risikabelt, for man havde jo lovet fra start, at de 3 mia. - nu 3.3 mia. skulle dække alt.
(24:07)
Lars Vesterløkke er i dag programdirektør i DR. I 2004 overtog han midlertidigt posten som generaldirektør efter Nissens hurtige exit.
Lars Vesterløkke:
Det var i foråret, det tidlige forår 2005, hvor byggedirektøren gjorde opmærksom på, at der var pres på budgettet og vi var nødt til at gøre nogle ting. Enten kunne man skære på byggeriet eller også kunne man forlænge byggeperioden. Entreprenørerne de ville have flere penge, hvis de skulle være færdig til tiden, og så kunne vi sådan set vælge en strategi der hedder, skal vi fastholde vores budget eller skal vi punge ud med mere for at blive færdige til tiden. Og vi valgte at sige; penge har vi ingen af, men tid har vi nok af..
(24:58)
Det at bruge af de daglige midler kunne ikke gøres uden videre. Man skulle spørge i det politiske system. Og sådan noget tager tid. Faktisk tog det over et halvt år. I december 2005 fik man lov til at tage fra den daglige økonomi. Men samtidig var der i mellemtiden sket noget andet: Budgettet var skredet igen.
(25:19)
En beretning fra byggepladsen: ”To af bygningerne var bare totalt problembygninger. I en af dem var betondækkene for små, og stålet til facaden var for spinkelt. Arkitekten ville have et minimalistisk udtryk på bygningen. My ass.”
(25:38)
Nogenlunde samtidig med, at ledelsen beslutter at iværksætte den nye spareplan, er Rigsrevisionen på besøg på 14. sal i TV-byen. Det er i slutningen af april 2005. Med sig har de nogle papirer. Det ene er en gennemgang af sidste års regnskaber, det andet er et notat om budgettet.
Mødet på 14 sal blev på flere måder afgørende for hvordan de tilstedeværende senere hen har valgt at tolke krisen - og deres egen rolle i den.
Flere bestyrelsesmedlemmer Dokumentarzonen har talt med siger, at de ikke opfattede, at der kom nogen særlige advarsler fra Rigsrevisionen den dag. Rolf Bagger fortæller hvordan han opfattede det:
(26:21)
Rolf Bagger:
”Ikke som voldsomt alarmerende, altså... For mig var der tale om en, en... hvad skal vi sige... en helt almindelig advarsel om vi skulle passe på. Og i den - i hele det forløb - kommer så det du citerede for mig fra rigsrevisor ind for os nærmest som en bekræftelse på: det er meget stramt, det er meget anstrengt, vi skal passe på. Og så husker jeg det for mit eget vedkommende sådan, at jeg sagde til mig selv; jamen det gør vi jo i forvejen. Vi holder stærkt øje med det her.”
(27:08)
Rigsrevisionen skriver i rapporterne, at man konstaterer, at det er gået galt i 2004, og at byggeriet her i 2005 stadig langt fra er færdig.
”Byggeprojektet er langt fra færdigt og også i de afsluttende faser kan der forventes at opstå uforudsete vanskeligheder, der kan have konsekvenser for tidsplanen.”
(27:29)
I dag siger Henrik Otbo, at han mente det som en klar advarsel.
Interviewer: ”Du siger, at bestyrelsen var spørgelysten. Er det din opfattelse at de opfattede de budskaber du kom med?”
Henrik Otbo: ”Det ved jeg ikke. Jeg synes det bestyrelsesmøde var som andre møder, altså at vi giver en grundig redegørelse for, hvad det er vi har lavet, for hvad vi kommer med af konklusioner, og så var der en god drøftelse med bestyrelsen på det møde som på andre møder.”
Ingen kan kigge ind i hovederne på bestyrelsen og undersøge, hvad de egentlig forstod i foråret 2005. Eller ikke forstod. Men at der kunne være tvivl om situationens alvor i DR’s bestyrelse og ledelse har vakt undren i byggekredse. Kilder siger, at advarslerne var klare nok for folk med indsigt i byggeforhold, og at DR har haft medarbejdere og rådgivere, der kunne oversætte advarslerne til almindelige menneskers sprog. Men hvis vi et øjeblik dykker ned i en af de advarsler der var.. sammen med rigsrevisor Henrik Otbo.
(28:36)
Henrik Otbo:
”Det er den første budgetgennemgang vi foretager – og peger der på de risici der er i projektet.” Interviewer: ”Der står jo faktisk her ”gennemgangen omfatter ikke byggeriets funktionalitet og vurdering af om det reviderede byggebudget og tidsplan kan overholdes.
Henrik Otbo: ”Nej”
Interviewer: ”Du siger, at det her er den grundige budgetgennemgang? Men i den grundige budgetgennemgang står der, at man ikke gennemgår budgettet?”
Henrik Otbo: ”Det papir her det giver sådan en status, hvor vi peger på de risici, der er for at det ikke holder, men det indeholder ikke et bud på, at vi siger, vi kan se det her budget er på 3mia., 3,3 på det tidspunkt - vi tror det bliver 3,5 eller 3,7. Det indeholder det ikke. Hvor meget budgettet skal være, det er Danmarks Radio’s direktion og bestyrelse der står for det.”
(29:29)
Sagt med andre ord - Rigsrevisionen tror ikke rigtig på budgettet, men har ingen holdning til om der kan komme en overskridelse på 1 mia. eller 10 kroner. Her opstår tilsyneladende en anden misforståelse mellem parterne omkring byggeriet.
Mogens Rubinstein er medarbejderrepræsentant i bestyrelsen, og har været det siden 2003, og han er også et af medlemmerne af byggeudvalget.
Interviewer: ”Hvad skulle de have sagt for at I havde hørt det?”
Mogens Rubinstein: ”De skulle have sagt, at vi har for få reserver eksempelvis til at kunne klare et byggeri som det her. Det har vi aldrig fået at vide.”
Interviewer: ”Altså så kunne I jo selv gå ned og tjekke, hvor meget... Altså havde I nogle reserver tilbage i 2005”
Mogens Rubinstein:”Det er jo det der burde være sket.”
(30:15)
I dag kan vi se af papirerne, at Rigsrevisionen aldrig formidlede videre, at der var problemer med kontrakterne og reserverne.
(30:23)
En anonym historie fra byggepladsen.
”Oppe på taget af bygningerne sidder der nogle kæmpe store ventilatorer. Benene, som ventilatorerne skulle stå på, var ikke med i budgettet. Det var inddækningen heller ikke. Der var heller ikke rigtig nogen ordentlig beskrivelse af hvordan det hele skulle laves. Problemet var, at der heller ikke var nogen der tog ansvaret for at beskrivelsen ikke fandtes. Det kostede tid at finde ud af det, og tid er jo som bekendt penge.”
(30:55)
Rigsrevisionen udtaler sig blødt og sådan lidt revisoragtigt i rapporterne og på møderne med bestyrelsen. Men når man læser rapporterne, så er det klart at rigsrevisorerne heller ikke roser byggeriet som det absolut mest effektive og mest velfungerende i Danmark. Sådanne meldinger kommer heller ikke ovre fra Kjeld Boye Møller.
Projektdirektøren Kjeld Boye Møller skulle hver måned skrive rapporter til ledelsen. I foråret 2005 begynder han at skrive, at byggeriet er under pres på forskellige områder, men skriver bagefter, at det kan afhjælpes – hvis han ellers får styret byggeriet godt nok udenom lige netop det problem.
Nogle måneder efter at man har vedtaget spareplanen i foråret 2005, begynder ordet pres igen at dukke op i månedsrapporterne. Der er pres på DR Byens anlægsramme samt på 5 andre områder, og som månederne går bliver til syv afgørende områder af byggeriet. I dette forløb begynder de beroligende ord at blive færre - for til sidst helt at stoppe. Ingen formildende omstændigheder sådan som Kjeld Boye Møller før ellers havde haft for vane at skrive til hver advarsel.
”DR byens anlægsramme på 3.303 mia er under pres.” Står der i oktober rapporten.2005. Uden formildende tilføjelse.
(32:21)
I de matematisk udregnede risikovurderinger, der afleveres til ledelsen, begynder der også at stå røde tal. I december 2005 er det røde tal tæt på at være 170 mio. kr. Det er altså det, man risikerer at skride med, ud over allerede kendte overskridelser. Allerede under den første spareplan i foråret har man kigget nærmere på et nødstrømsanlæg, som DR–byen skal have. Allerede dengang i foråret besluttede man, at man ville sælge det og bagefter leje det i stedet..
(32:59)
Mogens Rubinstein er med i bestyrelsens byggeudvalg.
Mogens Rubinstein: ”Så kunne vi måned efter måned betale for at bruge anlægget, og det gav selvfølgelig plads i byggeregnskabet i første omgang, men det skulle jo have været lang direkte på, for det er jo bare et camoufleret lån. Så der var altså en række ting som pludselig kom ind i billedet der i foråret 2005.”
Interviewer: ”Du siger det er et camoufleret lån. Der var også nogle andre ting, så vidt jeg ved, som man faktisk bare skød, Altså nogle ting som i stedet for at sige ’det tager vi her og nu’ så sagde man ’det tager vi senere’.”
Mogens Rubinstein: ”Ja, uha det har været gennem hele byggeperioden. Altså sådan noget som flytteomkostninger og sådan noget har ikke været inde over budgettet fra starten. Du kan nævne flere forskellige ting som først er kommet på alt, alt for sent.”
Interviewer: ”Vi udskyder pinen x antal år. Der var også noget med nogle parkeringspladser, så vidt jeg ved - det var også at udskyde pinen, ik’.”
Mogens Rubinstein: ”Jo, altså der kan jo være god grund til nogen gange til at udskyde pinen, fordi det ville være for hård en belastning nogle gange at skulle tage hele tabet på én gang eller hele beløbet på en gang. Men hvis det begynder at antage noget der ligner sminke, og det synes jeg det gjorde med nødstrømsanlægget, så synes jeg ikke det er godt at gøre mere.”
Interviewer: ”Altså at man forsøgte at sminke byggeregnskabet?”
Mogens Rubinstein: ”Ja man forsøgte at gøre byggeriet billigere end det reelt var.”
(34:34)
Noget tyder på, at man for alvor er ved at miste grebet omkring 2005. Udgifter udskydes og bliver dermed også dyrere, man laver regnskabstekniske fif, der reelt ikke hjælper en pind. Og det lille ord pres pippes ovre fra skurbyen, hvor projektdirektør Kjeld Boye Møller sidder.
Den daværende generaldirektør Lars Vesterløkke fortæller om hvordan han oplevede Kjeld Boye Møllers ord.
(35:03)
Lars Vesterløkke
”Det er jo noget som nogen af os har grint ret meget af, sådan en slags galgenhumor, ik’, fordi vi opfattede ’under pres’, altså udtrykket ’under pres’ som noget helt andet end det det viste sig at være. Under pres det betyder, at nu er det for alvor galt, det er faktisk helt galt. Jeg troed,e at under pres det betød, at nu var der en svær opgave som vi virkelig skulle anstrenge os for at komme igennem. Det troede jeg var ’under pres’.”
(35:35)
Flere i bestyrelsen og direktionen siger i dag, at de faktisk kunne sidde og space lidt ud, når Kjeld Boye Møller talte på møderne. Han var så omstændelig, og rent ud sagt kedelig. Og så talte hans halvsvensk og sagde det var Tøft, når noget var svært.
I bakspejlet tegner der sig et billede hvor de afgørende beslutningstagere ikke gør sig den anstrengelse at undersøge nærmere, hvad der egentlig menes. Lars Vesterløkke havde som generaldirektør, ligesom byggeudvalgsformanden Finn Aaberg, ansvaret for at alvoren i den periode ikke blev opdaget. Hvis det Vesterløkke siger, står til troende – så har en misforståelse af et enkelt ord, det lille ord pres, været en af de afgørende grunde til en budgetoverskridelse på 1.7 mia. danske kroner.
Med spareplanen i foråret 2005 tager ledelsen som sagt et stort skridt – den begynder at bruge af DR’s driftsbudget. Det kræver et politisk eftersyn, for i starten af projektet vedtog politikerne, at byggeriet af DR-byen ikke måtte gå ud over programaktiviteterne.
(37:02)
Elsebeth Gerner Nielsen:
”Der var en forudsætning som var helt afgørende, nemlig at byggeriet måtte ikke gå ud over programvirksomheden.”
Siger den daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen. Hvert år skulle DR aflægge rapport til Kulturministeriet. Blandt andet om programaktiviteten. Og antallet af sendetimer var stigende næsten hvert eneste år, så alt var fint. Direktionen med Lars Vesterløkke i spidsen bedyrede igen og igen: Man tog selvfølgelig ikke fra programdriften, men fra administrationen og teknikken.
Alt var godt. Eller var det. Flere bestyrelsesmedlemmer siger i dag, at diskussionerne var mange, for hos nogle var bekymringen der hele tiden. Kunne man nu være sikker på, at det ikke gik ud over programmerne?
Tidligere bestyrelsesformand Jørgen Kleener siger til Dokumentarzonen. Citat: ”DR laver jo ikke andet end programmer. Så der er kun et sted at tage pengene fra. Det ER fra programmerne”.
(38:03)
Og Mogens Rubinstein, medarbejdernes repræsentant i bestyrelsen siger:
”I den seneste fyringsrunde er der jo blevet fyret mange som har siddet med nogle administrative funktioner som har lavet et stykke arbejde som så er overgået til andre, der ellers kunne have lavet programmer. Det er jo det der er tale om reelt; der er tale om, at sådan nogle typer som jeg bruger mere tid på administrative opgaver og dermed mindre tid på programmer, men i regnskabet figurerer det som om vi bruger mange flere penge på programmer og meget færre penge på det administrative. Der er selvfølgelig også lavet nogle besparelser på tekniksiden, som er udsprunget af at det er blevet meget enklere at bruge teknikken i dag, men den rationalisering er jo kommet alligevel, og den kunne vi så have brugt til at lave programmer for. Nu har vi brugt dem til at betale renter og mursten for i stedet for.”
(38:55)
Men var det ikke lige det Elsebeth Gerner ville have Rigsrevisionen til at tjekke – at byggeriet ikke gik ud over programmerne? Danmarks Radio har jo hele tiden sagt, at man har overholdt reglerne om det, der hedder programaktivitet til punkt og prikke.
Vi har spurgt rigsrevisor Henrik Otbo, hvordan det ligger med det:
Interviewer: ”Har rigsrevisionen nogensinde tjekket om man tog fra programmerne?”
Henrik Otbo: ”Det handlede om programaktiviteter der ikke måtte falde, og derfor er den mest relevante måde, det er at måle programaktiviteterne.”
Interviewer: ”Så I har ikke tjekket om man tog fra programmerne - fordi man kan jo lave billige programmer og dyrere programmer”.
Henrik Otbo: ”Den måling... jeg ved ikke om den er mulig. Jeg tror det ikke.”
(39:42)
Man kan tjekke hvor mange timer DR sender TV og radio. Og man kan tjekke hvor mange penge DR bruger på Programmerne.
Mogens Rubinstein siger:
”Nu er en time jo elastik, så en times fjernsyn, for at tage det som eksempel, der er det jo ikke lige meget om vi taler om en times Krøniken eller om man erstatter en times Krøniken med en times pausefisk, for det siger sig selv hvad billigst. Eller et direkte interview med en er meget, meget billigt at lave. Det er meget billigere end at gå ud med et kamera og lave det.”
Interviewer: ”Så det du siger, er at det kan godt være at man har sendt flere og flere timer, men kvaliteten... vil du sige at den har været dalende, eller man har bare sendt mere dårlig fjernsyn simpelthen?”
Mogens Rubinstein: ”Ja”.
(40:30)
Tilbage sidder Elsebeth Gerner Nielsen og troede at hun havde sikret programmerne. Hun mente, at reglerne man lavede dengang skulle sikre, at man kiggede på antallet af kroner, man brugte.
Elsebeth Gerner Nielsen:
”Det undrer mig utrolig meget, at det landede på den måde, fordi det er elastik i metermål.”
Siger Elsebeth Gerner, den tidligere kulturminister, der åbenbart også har misforstået noget. Og i hvert fald er den stigende programaktivitet i følge de bestyrelseserfarne Mogens Rubinstein, Jørgen Kleener og Rolf Bagger en sandhed med modifikationer. I følge Rubinstein er programmerne blevet billigere og billigere. Der er blevet flere af dem, ja. Men altså også i følge ham i dårligere kvalitet.
(41:25)
Altså: Igen har der været en misforståelse. Politikerne og pressen har diskuteret om man har taget penge fra programmerne. Men for DR og Rigsrevisionen var det ikke det det handlede om – det handlede bare om hvor mange timer man sendte. Uanset om det var Krøniken eller pausefisk. Men DR har overholdt de regler, der var.
(41:54)
Lars Vesterløkke sad som generaldirektør i 11 måneder, næsten et år. Det var i en meget afgørende fase af byggeriet. Men han var kun konstitueret i stillingen, og måtte jo, på en eller anden måde, have siddet og ventet på, at der kom en og overtog. Rolf Bagger beskriver:
”Som karakteristik af Vesterløkke som konstitueret generaldirektør... det var jo ikke nogen markant generaldirektør.”
Interviewer: ”Altså hvordan... var han sådan lidt veg i det?”
Rolf Bagger: ”Jah altså, han var ikke meget talende, og øh... altså generaldirektøren sidder jo ved siden af formanden og er ordstyrer, og ... han tog jo ikke ordet nær så tit som Nissen gjorde som generaldirektør, og der var jo ikke sådan de samme meget markante udspil fra ham, som vi bed mærke i. Det er sådan set hvad jeg vil sige om det. Jeg vil så også skynde mig at sige, at der er måske også grænser for hvad en konstitueret kan og skal, som ikke sidder udnævnt i stillingen. Det er jo en... en konstitueret skal - det er jo ligesom et forretningsministerium.”
(43:17)
Formanden for bestyrelsen hedder og hed dengang i 2004 og 2005 Mogens Munk Rasmussen. Det er hans ansvar, at DR har en generaldirektør, der kan tage beslutninger på bedste vis. Især var det vigtigt i en tid, hvor den ene krise afløste den anden med hensyn til byggeriet. Hvorfor Munk Rasmussen lod der gå så længe, inden posten blev besat, har vi ikke kunnet spørge ham om. Han har ikke ønsket at medvirke i denne udsendelse. Bestyrelsesmedlemmet Rolf Bagger siger om Mogens Munk Rasmussen:
(43:52)
Rolf Bagger: ”Jeg var jo inde og tale med munk Rasmussen inden han tiltrådte, men han skulle tiltræde. Han havde os alle sammen på skift inde på Nykredit, for at tale med os på tomandshånd inden han var tiltrådt. Det er den eneste gang jeg nogensinde har talt med den mand! Resten har været sådan lidt selskabeligt om golf som optog ham, eller rejser eller sådan noget, som intet har med DR at gøre. Det er den eneste gang jeg har talt med ham, det var inden han tiltrådte.”
(44:20)
Altså ikke den store åbenhed fra bestyrelsesformanden, der har været formand i hele den periode hvor de store overskridelser har fundet sted. Men hvad så med den tidligere bestyrelsesformand, Finn Aaberg. Ham med den store interesse for musik? Han sidder i øvrigt også stadig i bestyrelsen nu som formand for det vigtige byggeudvalg. Men Finn Aaberg ønsker heller ikke at sige noget som helst til denne udsendelse. Både Aaberg og Munk Rasmussen har undgået pressens søgelys og politikernes spørgsmål indtil videre.
De to mænd, der hver især har siddet på formandsposten og har haft helt afgørende indflydelse på beslutningerne om byggeriet, har hele tiden valgt at være tavse. Finn Aaberg var formand da afgørelsen om at bygge DR-byen blev truffet, og Mogens Munk Rasmussen har siddet med det afgørende ansvar for at håndtere de store overskridelser. Hvordan formanden har håndteret sagerne har vi ikke haft mulighed for at følge. Vi har ikke adgang til hans beslutninger og hvad han har sagt på møderne. Alle mødereferater fra bestyrelsen er hemmeligholdt. Og ikke engang den resterende bestyrelse ved hvad der foregår på byggeudvalgsmøderne. Det eneste vi har dokumentation for at han har gjort er, at lukke for informationerne om hvad der er foregået.
(45:41)
Rolf Bagger siger om sit samarbejde med Mogens Munk Rasmussen:
”Fra han trådte til, så var informationerne til bestyrelsen, det var de papirer vi fik tilsendt. Punktum.”
Interviewer: ”Så det vil sige at jeres mulighed og indsigt i hvordan byggeriet kørte, den gik fra ikke at være særlig god, ved vi nu...”
Rolf Bagger: ”...til at være meget formel, ik’, altså til at være, efter det her jeg havde nær sagt det her amerikanske ’need to know’ princip. Man får det man har behov for at vide. Vi blev ikke ligefrem holdt udenfor, vi fik de sædvanelige rapporter og månedsrapporter og oversigter og hvad det hedder, og der var adgang til at diskutere dem, men det var så det, altså... Der blev lukket af på en ganske speciel måde i hans tid.”
(46:35)
I det hele taget gør DR det ikke helt nemt for andre at følge med i hvad man foretager sig. På møderne mellem ledelse og medarbejdere der foregår hver eller hver anden måned, blev de såkaldte controllerrapporter tidligere fremlagt. En controllerrapport er en økonomisk gennemgang af hvordan det går i virksomheden, og hvordan fremtiden tegner sig.
Men fra 2005, året hvor problemerne muligvis er startet for alvor – er det pludselig ikke længere muligt for medarbejderne at se rapporterne. I efteråret, hvor generaldirektøren hedder Kenneth Plummer og formanden Mogens Munk Rasmussen, meddeler den nye generaldirektør at disse økonomiske papirer er forbeholdt ledelsen. Også her lukker man af for at nogen får indblik i hvad der egentlig foregå med DR-byen.
(47:26)
Kjeld Boye Møller blev ansat som projektdirektør i 2001. Han blev fremstillet som en stor succes. Så bestyrelsen blev aldrig at vide, at Kjeld Boye ikke kom fra en succeshistorie fra Øresund. Tværtimod havde netop hans del af projektet, den del han var chef for, overskredet budgettet med næsten 60 procent. Og hans job i Malmø, hvor han igen havde været chef, var han blevet fyret fra. Malmø city tunnel overskred også budgettet. Havde nogen i bestyrelsen eller direktionen spurgt i byggekredse, hvem man havde ansat i en helt afgørende stilling for projektet, ville de have fået svaret, at Kjeld Boye Møller var kendt. Blandt andet for at overskride budgetter.
(48:12)
En anonym historie fra byggepladsen:
”I det tredje hun havde de planlagt en have, men på grund af budgettet stillede man kun nogle små træer op i krukker. Blomsterne og jorden sparede man væk.”
(48:31)
I 2006 går det helt galt. Overforbruget stiger - først med 630 mio. kr., derefter med yderligere 700 mio kr.
Det får konsekvenser for økonomidirektør Bent Fjord og byggeprojektdirektør Kjeld Boye Møller. De bliver fyret og får dermed tildelt en rolle som ansvarlige.
Spørgsmålet er, om Bent Fjord og Kjeld Boye Møller som de eneste har ansvaret for det net af misforståelser, der er spundet omkring DR-byen. For der kom advarsler fra dem, især fra Kjeld Boye Møller. Og advarslerne stod til rådighed for båden direktion og for bestyrelsens byggeudvalg.
Og det var ikke de fyrede chefer, der i sin tid traf valget om at bygge en DR By der kostede mere, end DR havde penge til. Det var heller ikke dem, der prioriterede en koncertsal af verdensklasse så højt, at den både har kostet programmer, arbejdspladser og belastet økonomien.
Rigsrevisionen var ikke den garant for byggeriet som man troede i DR’s ledelse. Det er ledelsens ansvar at sørge for, at de har forstået de meldinger der rent faktisk kom.
Et af landets største konsulentfirmaer COWI vurderede allerede i 2002, at prisen for DR byggeprojekt ville blive langt dyrere end beregnet. Koncertsalen ville for eksempel ligge 50 procent over det, DR kunne betale. Hele byggeriet er samlet blevet 57 procent dyrere end der stod i budgettet.
SLUT