Tak for dansen
Dokumentarzonen 20. maj 2006 kl. 14:30
på
P1
Cohen giver sjældent interview, men det er lykkedes den norske reporter, Kari Hesthamar, at få en aftale i stand. Samtalen finder sted i Cohens hjem uden for Los Angeles, og han fortæller om kærligheden, poesien og musikken. Og om forløbet fra de første poetiske tekster frem til de melankolske sange, der efterhånden er blevet hans kendemærke.
Cohen reflekterer over tilværelsen og påstår, at han egentlig ikke kan huske ret me-get om de år, der er gået. Men alligevel har han en tydelig erindring om dagene på den græske ø, Hydra, hvor han mødte sin norske kærlighed, Marianne. På det tids-punkt havde Cohen ambitioner om at blive en stor lyriker, men digtene gav ikke til-strækkeligt udkomme.
I New York mødte han Bob Dylan, Joan Baez og Judy Collins - den nye generation af songwritere, der gav folkemusikken en renæssance. Hidtil havde Cohen altid betragtet sin stemme som uløseligt forbundet med det skrevne ord - nu fandt han sin egen stil og begyndte at turnere.
I montagen læser Cohen helt nye tekster, og han griber også guitaren og prøver at huske nogle af de gamle sange - det er slet ikke så nemt. Han har ikke spillet dem i 13 år.
Stemningsfuld montage, hvor Leonard Cohen fortæller om kunst og kærlighed.
Dansk version: Erling Kristensen