Børn bag tremmer
Dokumentarzonen 07. november 2007 kl. 14:00
på
P1
Han begyndte på ecstasy og kokain som 10-årig, under en vild biljagt skød politiet efter ham, da han var 15, og kort før sin 16-årsfødselsdag blev han sigtet for dobbelt drabsforsøg.
I dag er Michael 16 år gammel. Han sidder på en sikret ungdomsinstitution og venter på sin dom. Bag et fem meter højt stålhegn er tiden sat i stå. Her bor Michael under konstant overvågning af pædagoger og kameraer sammen med fire andre unge.
Børn bliver som udgangspunkt ikke sat i fængsel i Danmark. De anbringes i stedet bag høje mure og tykke tremmer på sikrede døgninstitutioner.
Alle tidligere pædagogiske tiltag er prellet af på Michael. Alligevel synes han, at han har fortjent en chance mere. Men han mener også, det er sidste chance.
Udsendelsen spørger: Hvad skal samfundet stille op med disse unge? Hør forstanderens, forskerens, faderens og Michaels eget svar.
Onsdag aften bringer DR1 Tv-Dokumentaren af samme navn. Tv-udsendelsen følger på tætteste hold fire drenge på den sikrede ungdomsinstitution Egely på Fyn gennem et halvt år. En tid, der byder på sejre og nederlag for de unge
http://www.dr.dk/Dokumentar/tv/DR1/2007/1018132603.htm