Evas Vilje
Montage 08. maj 2004 kl. 16:00
på
P1
En montage om en juraprofessors vilde planer om at nå Kilimanjaros top, trods fremskreden alder og tendens til højdesyge.

Juraprofessor Eva Smith har i en alder af 61 år besluttet sig for at bestige Afrikas højeste bjerg, Kilmanjaro. Det er ikke nogen gammel drøm, der nu skal udleves. Tidligere anså hun faktisk det at bestige bjerge som tidsspilde, men når det nu er blevet en udfordring for hende, er det fordi hun har mange odds i mod sig. De gange hun tidligere har være i højder er hun blevet meget højdesyg, hun er i dårlig form og alderen gør at hun ikke har den samme kontrol over sin krop, som hun tidligere har haft. Eva har ikke lyst til at bestige Klimanjaro alene, og da hendes mand har dårligt knæ, tager jeg, hendes ældste datter i stedet med hende. Sammen med 9 andre ekspeditionsdeltagere og en guide begynder vandringen op af bjerget.
Eva har en meget stærk vilje til at gennemføre de ting hun sætter sig for. Hun har altid troet at hendes liv ville blive kort, fordi hendes mor og mostre døde alle af brystkræft før de blev 50. Således bærer Evas liv præg af at hun har haft travlt med at udnytte den tid der var. Hun har haft et meget frodigt liv, som den regnskov vi først møder på rejsen op af bjerget. 6 børn har hun sat i verden, mens hun sideløbende uddannede sig og skrev en doktordisputats. Jo mere vi nærmer os den sneklædte top, jo mere dødt bliver landskabet. Hendes børn er blevet voksne og kan klare sig selv, hun er ikke længere den afgørende person i deres liv. Alderen trykker, og det bliver sværere og sværere at trække vejret. Spørgsmålet er om viljen alene kan bære hende helt op på toppen. Af det 6000 meter høje bjerg.