preload loader

Stem på mig

Montage 29. maj 2004 kl. 16:00 på P1


En weekend i april mødes 300 skoleelever til generalforsamling. De ligner helt almindelige teenagere, men mange har en politiker i maven. Hjemme på skolerne er de kendt for at skabe debat i timerne og følge opmærksomt med i TV-Nyhederne. I denne weekend samles de for at forme deres helt egen interesseorganisation DSE - Danske Skoleelever. For en gangs skyld er det ikke de voksne, der sætter dagsordenen. Morgendagens politikere kan inkassere deres første stik. De holder kamptaler, vedtager politiske resolutioner og fejrer sig selv med en gallatemafest med Hawaii som tema. Børnechampagne løfter stemningen, og pigerne trækker bastskørter, blomsterkranse og bikinier op af kufferten.

rigsdag

Teis går i niende klasse. Han stiller op til formand. Hvis han bliver valgt, er han parat til at tage et fri-år, hvor han helliger sig arbejdet som elevpolitiker. Mette er også ved at være færdig med folkeskolen. Hun bor i Hobro, men drømmer om at flytte til København. Derfor forsøger hun at erobre en plads i DSE?s sekretariat, der ligger i hovedstaden.. Mikkel fra sjette klasse er til generalforsamling for allerførste gang. Alligevel tager han chancen og stiller op til en post i DSE?s ledelse.  Alle tre kandidater får to minutter på talerstolen til at fyre noget brandgodt af, ellers bliver de ikke valgt.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Louise Witt-Hansen

 
 

Programmet sluttede i udgangen af 2007

 
 
 
 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Dokumentarzonen > Udsendelser > Montage

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.