preload loader

Mord ved vejs ende

Montage 03. juli 2004 kl. 16:00 på P1

Brian Buchholz var afklaret. Der var ikke flere undskyldninger og desperate bortforklaringer. Han afsikrede sit oversavede jagtgevær og skød.
Det er nu to år siden den 22-årige Brian Buchholz dræbte Brian Tolstrup og Bernard Sønderskov for enden af en markvej i Sønderjylland. Dobbeltdrabet var kulminationen på flere måneders dramatiske begivenheder. Kun tre mennesker kender den fulde sandhed om det opsigtsvækkende dobbeltdrab - de to mænd som koldblodigt blev likvideret og så deres drabsmand. Montagen fortæller historien om drabsmanden Brian Buchholz og et kriminelle miljø i Sønderjylland. Ved første øjekast et småkriminelt miljø, som i mange andre provinsbyer, men der er alvorlige undertoner. Og måske er Brian Buchholz kun en lille brik i et større spil.
I 2001 begynder Brian Buchholz at sælge kokain, amfetamin og ecstazy i Gram og omegn. Leverancerne kommer fra kammeraten Brian Tolstrup, også kaldet Koldingbrian. For begge er stofferne en nem vej til hurtigt tjente penge. Men noget går galt. En gæld på 4000 kroner, som Brian Buchholz skylder Koldingbrian stiger pludselig til 130.000 kroner. Buchholz nægter at betale, men Koldingbrian strammer tommelskruerne, for han er også under pres.
Trådene, der spinder denne historie, fører ind i en underverden af rygmærker, rå vold og psykisk terror. Her gælder det om at følge reglerne og overholde sine aftaler. Træder man ved siden af, kan det ende som det gjorde i denne historie.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Anders Aamand

 

Download udsendelsen

 

Programmet sluttede i udgangen af 2007

 
 
 
 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Dokumentarzonen > Udsendelser > Montage

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.