Ro med krop og sjæl

• Ro med krop og sjæl  

De to letvægtsroere, Lene Anderson og Anna Helleberg havde givet hinanden håndslag på, at de ville med til OL i Sydney i år 2000 og at de sku' ha' medaljer med hjem.

Kærlighed til rosporten bringer dem sammen og i 1996 danner Lene Anderson og Anna Helleberg par.
I praksis betyder det, at de skal tilbringe størstedelen af alle deres vågne timer sammen, og at dobbeltsculleren og træningen bliver det faste holdepunkt i deres tilværelse i de næste fire år. I medgang og modgang.

Et umage par
Lene besidder en kolossal fysisk styrke og har ry for at slide sine makkere op. Hun elsker den fysiske træning og den indre tilfredsstillelse ved igen og igen at overskride grænser. Udfordre sin krop og mærke, når den syrer til. En boblende, kildrende fornemmelse siger hun,  og den forplanter sig helt op bag ørene.
Helt anderledes med Anna. For hende er teknikken og perfektionen den store udfordring. Annas glæde ved roning kan ligefrem få karakter af en ud-af-kroppen-oplevelse, så det slet ikke er hende, der ror men roningen. "Mit ego forsvinder", siger hun. "Jeg sidder nærmest ovenpå mit eget hoved og mærker båden glide af sig selv".
Anna og Lene bliver en symbiose af kræfter, udholdenhed og teknik, og før konkurrencerne gennemfører de altid deres faste ritual, hvor Lene giver Annas hånd et klem og Anna siger: Husk, at jeg er med dig hele vejen.

To piger i en båd som stort set vinder alle konkurrencer. Det giver plads i medierne, hvor også sponsorerne glæder sig over talenterne og deres optræden. Ikke mindst fordi Anna og Lene ser godt ud og gerne optræder fikse, velfriserede og i smart tøj.
I løb efter løb tager de afstand fra konkurrenterne og i foråret 1998 vinder de trofæet fra den samlede Worldcup-turnering. OL-billetterne er nu indenfor rækkevidde.

Nedturen
Men til VM i Tyskland går noget galt. De er storfavoritter,  og  aldrig før har Anna og Lene været i så god træningstilstand. Trods ritualerne, kræfterne og taktikken, vil båden ikke glide.
Anna og Lene kigger langt efter konkurrenterne, som glider forbi, fire på stribe.
Femtepladsen i Tyskland til Anna og Lene får sin bekomst i medierne. "En forkølet indsats af de to overtrænede danske piger" lød det fra DRs sportskommentator.
Nedturen er begyndt. Og det bliver værre endnu.
Hvad pigerne hidtil har oplevet som indbyrdes kvaliteter, ændrer sig hastigt til irriterende barrierer. Mens træneren magtesløs ser til, udvikles en magtkamp mellem de to kvinder og den indbyrdes tolerance forsvinder.
To kvinder i en båd i indædt tavshed og hvis virkning forplanter sig urytmisk, helt ud i årene.
Foran sig har de hele 1999 til at nå fortidens højder og dermed også indfri drømmen om OL nu til sommer.
Men så langt kommer det aldrig. Midt på sommeren meddeler Lene at hun ikke længere vil fortsætte makkerskabet.
Skilsmissen er definitiv.

Montagen blev sendt første gang i 2000.