preload loader

Nøgen kom han til verden

Montage 28. august 2004 kl. 16:00 på P1

Portræt af direktør, fallent, troubadour og konsulent Christian Kjær.

Hej du lille rudekuvert, jeg tror jeg har fået nok.
Før kom du alene - nu kommer du i flok.
Det er så ofte en lørdag, I finder brevsprækkens hul med knirkende skræmmende lyde og rammer entreens gulv
.

Hvem skulle have troet, at sådan en sang er skrevet af en mand, der så at sige blev født med en sølvske i munden. Pengemangel kendte man ikke til i det tandlægehjem, han voksede op i. Der kunne blive råd til ridning, en ny badmintonketsjer og skiferie. Og til en god uddannelse med næsten garanti for at sidde i en direktørpost allerede som 30-årig. Det holdt stik. Størst succes fik han sammen med en kompagnon i et firma, der masseproducerede billige lædermøbler. Standsmæssigt skiftede han det gamle, veltjente ?Rugbrød? ud med en Golf GTI - et rent udstyrsstykke. De to direktører evnede ikke at styre ekspansionen og firmaet måtte afvikles. Rudekuverterne holdt deres indtog. Gælden løb op i ca. 10 millioner. Men der var stadig tøj på kroppen, og guitaren var ikke pantsat.
Nu kunne drømmen om at leve som heltidstroubadour realiseres. Det kræver mentalt overskud at håndtere en milliongæld. Når snakken gik efter viseaftenerne, mødte han andre i samme situation, og dermed blev grund lagt til endnu et konsulentfirma i 90?erne: Rådgivning til gældsplagede danskere.
Konsulenten selv er i dag gældfri efter en vellykket gældssanering, og det lyder næsten som en happy ending.
Penge betyder frihed, siger Christian Kjær, men hvad skal vi med gods og guld, når vi forlader denne verden så nøgen, som vi indtog den.

Her er min længsel i musik
fra et fængsel min sjæl var slidt.
Gennem disse toner kom jeg milevidt.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Torben Paaske

 
 

Programmet sluttede i udgangen af 2007

 
 
 
 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Dokumentarzonen > Udsendelser > Montage

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.