preload loader

Mellem Taleban og Fremtiden

Montage 11. september 2004 kl. 16:00 på P1

I Kabul har Zarghonar smidt burkaen i skraldespanden, og kører på arbejde i sin egen bil med et tyndt tørklæde om håret. Når hun har fri laver hun hemmelige aftaler med en mand over mobiltelefonen.
Sportsjournalisten Omid rapporterer om muslimske kvinder der spiller volley, gifter sin søster væk og ser ind i sin egen fremtid.

afghan

Zarghonar og Omid tilhører, hvad de selv kalder Afghanistans ?Generation Voices of Rocketts?. Hele deres liv er de faldet i søvn til missilernes vuggesang. Men for næsten tre år siden fik de håbet igen, da Taleban blev fjernet fra magten.
Zarghonar trækker hver morgen i cowboybukserne vel vidende, at det afføder stærke reaktioner fra de afghanske mænd, der har svært ved at acceptere hendes spinkle forsøg på at bryde med traditionen.
Og netop mændenes opfattelse af kvindekønnet har behov for en ansigtsløftning, hvis kvinderne skal gøre sig forhåbninger om en friere fremtid.
Med sin mikrofon prøver Omid at give kvindestemmerne plads. For når pigerne stik imod den gængse opfattelse smider tørklædet og trækker i sportstrøjen, laver han indslag til sporten efter nyhederne.
Montagen beretter historien om den generation, der som den første i mange år, kan påvirke sin egen fremtid, hvis ellers den afghanske fortid vil løsne grebet om dem.
I den hektiske hovedstad prøver de hver især at sætte en ny dagsorden for, hvilket liv de unge skal leve i fremtiden. Men alting starter i det små.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Puk Damsgård Andersen og Marie Grundtvig Buss

 
 

Programmet sluttede i udgangen af 2007

 
 
 
 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Dokumentarzonen > Udsendelser > Montage

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.