preload loader

Den tyske forbindelse

Montage 23. oktober 2004 kl. 16:00 på P1

En af de unge mænd, der var med i "Ringen" sammen med Ole Wivel og Knud W. Jensen hed Peter Tramsen - en ung blond tysker, der flyttede til København i 1930.
Ringens medlemmer er alle døde, men gennem Peters breve, krigsdag-bog og udsagn fra hans familie i Berlin skildres tiden i København, dengang han og de andre kammerater drømte om at blive åndsfyrster i et senere Storgermanien.
Det er lykkedes for Lisbeth Jessen fra DR's montagegruppe at finde frem til Peter Tramsen, som var det tyske medlem af "Ringen".

peter tramsen

Billede: Peter Tramsens soldaterbillede

Peter Tramsen døde i 1962, men hans 94 årige søster bor i Berlin, og gennem hende fik Lisbeth Jessen adgang til Peters breve og krigsdagbog.
Marianne Tramsen var meget tæt på sin bror. Ingen af dem levede et almindeligt familieliv. Peter elskede mænd - og søsteren kvinder.
Peter kom til København i 1930, og her opholdt søsteren sig også fra 1935 ? 1938.
I montagen medvirker foruden Marianne andre af Peters pårørende. Ole Wivel nævner flere gange Peter Tramsen i det selvbiografiske værk "Romance for valdhorn". Og i  Hansaage Bøggilds nyudkomne bog "Ringen omkring Ole", der handler om maleren Ole Høst, der meldte sig frivilligt til Waffen SS og døde på Østfronten i 1943, omtales Peter Tramsen også.

Men hvem var han? - Hvorfor kom han til Danmark? - Og hvorfor blev han en del af "Ringen"? 

"Ringen", som den lille udvalgte skare af unge mænd er blevet kaldt, havde et åndeligt centrum, nemlig den østrigske, karismatiske, homofile Fritz Wachnitius. Ideologien var det åndsfyrstelige, det storgermanske.
Man drømte om senere at blive åndsfyrster i et nazisitisk Storgermanien, og der blev læst Hölderlin, Stefan George og Nietzsche. Og diskussionen har siden 2000 gået på, hvorvidt Ole Wivel og Knud W. Jensen aktivt medvirkede til, at den unge maler Ole Høst meldte sig til Waffen SS og faldt. I følge Ole Wivels værk "Romance for Valdhorn" tog Peter Tramsen tilbage til Tyskland straks efter 9. april 1940, fordi han da følte sig unerwünscht - uønsket, og på den måde får Ole Wivel belejligt skrevet ham ud af sin selvbiografi lige ved krigens begyndelse.

Men sådan var virkeligheden ikke. Helt hen i juni 1942 befandt Peter Tramsen sig i København; han var overhovedet ikke taget hjem,  men betragtede sig selv som civil Wehrmachtsoldat. De unge mænd med de sværmeriske tanker holder heller ikke op med at se hinanden straks ved krigens begyndelse. Tværtimod. De har kontakt med hinanden langt hen i krigen. I sin biografi gør Ole Wivel meget ud af at forklejne det politiske aspekt ved ?Ringen?, og det stemmer ikke helt overens med sandheden. Peter Tramsen tog langt senere afsted til fronten - et tidspunkt mellem sommeren 1942 og efteråret 1943. I "Romance for valdhorn" bliver den unge maler Ole Høst overhovedet ikke nævnt. Det ser ud som om Ole Wivel ikke kender til Ole Høsts engagement i Waffen SS eller hans tragiske død. Men af Peter Tramsens krigsdagbog fra Rusland fremgår noget helt andet. Det er først efter Ole Høsts død i august 1943 ? samtidigt med at den danske samarbejdspolitk ophører, og den danske regering går af, at medlemmerne af Ringen vender sig bort fra Fritz Wachnitius.
 
Peter Tramsen overlevede krigen - og tog bagefter til Flensborg, hvor han var født.
Han vedblev at være homofil - "adopterede" en yngre mand, som han elskede.
I 1969 begik han selvmord, da den unge mand havde været ham utro.

tramsensgrav

Billede: Peter Tramsens grav

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Lisbeth Jessen

Produktion:

Erling Kristensen

 
 

Programmet sluttede i udgangen af 2007

 
 
 
 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Dokumentarzonen > Udsendelser > Montage

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.