Insekt-reservatet

• Insekt-reservatet  

Omom at bo i Borup og nyde provinslivet; om at flytte væk for at realisere en drøm og om små insekter, der helst vil leve i skyggen.

Vi er på perronen i en lille midtsjællandsk provinsby. Sommerfugle i alle farver danser i luften langs banelegemet sammen med sværme af myg til akkompagnement af summende bier.
Pludselig afbrydes koncerten af en infernalsk larm fra jernbanevogne.  Togene bruser forbi den lille stationsby, Borup, 298 gange om dagen.
Det kan være svært at føre en telefonsamtale for dem, der bor lige op ad banen. Det gør bl.a. Per, der betegner sig selv som skriverkarl ved den lille annoncedrevne lokalavis. En af de sidste nyheder er, at der kommer en ekstra malermester til byen, der vil starte op med 20 mand.
Per er vant til at holde lange pauser i sine telefonsamtaler, mens togene buldrer forbi. Han holder af Borup og kunne ikke tænke sig at bo andre steder. Han og konen bevæger sig helst ikke længere væk end 2 kilometer fra hjemmet.
Men deres søn, Povl, har taget springet og er flyttet til København. Måske som en flugt fra det stillestående provinsliv og en turbulent barndom.  Povl drømte engang om at blive filminstruktør. "Ligesom Bille August" siger han skælmsk Nu har han fundet den rette hylde som tegner og bor sammen med sin kæreste, Lise-Lotte, der er teatermaler.

Lige uden for Borup har insektfografen, Ole, omdannet sin parcelhusgrund til et insektreservat. Han er dybt fascineret af de små dyr og deres adfærd, og så har han netop udgivet en børnebog om bænkebidere.
Da han stod og manglede en tegner, forhørte han sig rundt om i byen, og snart viste det sig, at skriverkarlens søn, Povl, var interesseret i jobbet.
Nu ligger bogen klar og skal præsenteres ved en reception i den lokale boghandel. Og Per skriver selvfølgelig om begivenheden i lokalbladet.
Imens er sommerfuglene og myggene ved at finde sammen igen, og biernes summen lyder som en skalasøgning på en gammel radio - indtil næste tog får alt til at forstumme.