Livstemaer
Hvad er det, der giver livet mening og fylde for den enkelte? Det er det helt store eksistentielle spørgsmål, der er på programmet i denne udgave af Eksistens. Ti danske psykologer og filosoffer giver i en ny bog hvert deres bud på et tema, der giver os livsfylde og værdi - og buddene spænder vidt, fra blandt andet religion, sport og kunst til politik, venskab og rejseliv.
Bogen hedder "Livstemaer" og er udgivet på Hans Reitzels Forlag. To af bogens redaktører medvirker i denne udsendelse. Lektor i psykologi, Bjarne Jacobsen fokuserer på sporten som eksistentielt tema, mens dr.phil. Bjarne Sode Funch belyser, hvordan kunsten kan hjælpe os med at komme overens med tilværelsen og skabe afklaring for os.
Tilrettelæggelse: Bjørg Tulinius