Sprogets forførende mytologi
Genudsendelse: 10. december 2007 kl. 15:15
på
P1
Når vi hører ordet mytologi tænker de fleste på Odin og Thor, eller det gamle Grækenland. Et lettere naivt verdensbillede, som vi for længst er blevet for kloge til at tro på.
I dag har myterne taget en helt anden form - og de bliver blandt andet brugt i reklamebranchen, som i nogle tilfælde fortæller lange historier - i stedet for bare at sige at deres produkt er fantastisk.
Billeder er nemlig nemme at forstå og forholde sig til. Samtidig ser man i det politiske spil, at de sproglige billeder også bliver brugt i høj grad, når problemstillinger skal beskrives.
Myter i form af sproglige billeder og historier er her altså stadigvæk - ikke bare i reklamerne og i politik, men i vores sprog i det hele taget. Af den simple grund at vi som mennesker har brug for, at sætte enkle billeder på vores eksistens.
Eksistens forsøger at indkredse nutidens mytologi - og finde eksempler på myternes betydning i det moderne samfund.
Udsendelsen blev sendt første gang 19. februar 2007.