Det iscenesatte samfund
21. marts 2010 kl. 14:03
på
P1
"Hele verden er en scene, og alle, både mænd og kvinder er kun aktører"
De ord lod den engelske dramatiker William Shakespeare sin figur Jacques udtale i skuespillet, ’Som man behager’.
At verden er en scene blev endnu engang pointeret, da den franske situationist Guy Debords, i slutningen af 1960’erne udgav sit manifestagtige skrift, Skuespilsamfundet.
Et skrift der også peger ind i vores tid, siger filosoffen Ole Thyssen.
Reklamefolk og spindoktorer er ansat til at iscenesætte et produkt eller en politiker - og dermed forføre og vildlede folk.
Iscenesættelsen er med andre ord blevet en større og større del af vores samfund.