Vi træffer ikke frie valg

• Eksistens 04.07.2010   (56:31)

Det er dig, der bestemmer, hvilket supermarked, du handler i. Ligeledes afgør du selv, hvilke varer du putter ned i kurven - og det er i sidste ende også dig selv, der bestemmer vejen gennem butikken, og ansvaret for indholdet i din indkøbsvogn er også dit, men det er en illusion, hvis du tror, at ingen påvirker dit valg.

Er frihed fravær af tvang?
Supermarkederne har mange grunde til at hjælpe dit frie valg på vej. De har nogle varer, som de har mange af, og derfor skal have solgt mange af. De skal sikre deres indtjening, så de kan betale medarbejderne. De kan profilere sig på, at dem, der handler hos os, de er sunde og miljøbevidste - og derved tiltrække nye kunder.

Sociologisk forskning har gang på gang fastslået, at vi ikke træffer så frie valg, som vi tror - men derimod vælger ud fra den indkomst, uddannelse, socialgruppe og bopæl, vi har. Vi har et formelt frit valg, uanset om vi handler i supermarkedet eller vil bruge vores ytringsfrihed, men det reelle frie valg er meget begrænset af vores sociale arv.

Derfor kan vi roligt aflive det frie valg, som en utopi, der giver os meget ansvar, men som ikke har nogen forankring i virkeligheden for flertallet. Staten prøver nemlig lige såvel som supermarkedet at påvirke vores valg, specielt inden for sundhedsområdet.

Råd og vejledning skal få borgerne til at vælge af egen fri vilje at blive sunde, spise sundt og leve sundt, og det skal vi fordi, det er godt for samfundet og for borgeren, hvis gør det.
Men vi er frie til at lade være, men så lever vi med rygeloven, krav om motion og grøntsager, som giver os den dårlige samvittighed, der burde få os til at gøre noget.

I denne udgave af Eksistens kan du høre sociologen forklare, hvorfor vi faktisk ikke har noget reelt frit valg, mens Jens Juul Nielsen fra Coop fortæller om de overvejelser, der ligger bag hver eneste hyldemeter i Kvickly på Frederiksberg.

De 10 minutters hurtig filosofi tager fat på Arthur Schopenhauer. "Seksuel kærlighed er det ultimative mål for næsten al menneskelig bestræbelse. Den øver sin indflydelse på de vigtigste sager, afbryder når som helst de alvorligste beskæftigelser, forvirrer de største hoveder, tøver ikke med at forstyrre statsmænds forhandlinger og lærdes forskning med sit bras. Indskyder endda sine kærlighedsbreve og hårlokker i ministerielle dokumenter og filosofiske manuskripter. Hver dag bidrager den seksuelle kærlighed til de værste skænderier og ødelægger de meste trofaste bånd mellem mennesker. Kærligheden optræder som en fjendtlig dæmon, der anstrenger sig for at fordreje, forvirre og omstøde alt det."

I serien om filosofiske vendepunkter handler det om terrorangrebet den 11. september 2001. Det er Mikkel Thorup, der sætter det under lup, og peger på filosofiske forandringer, som dette vendepunkt medførte.

Medvirkende:

• Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop,
• Gunnar Scott Reinbacher, sociolog Aalborg Universitet,
• Torben Sangild, ph.d. i moderne litteratur og
• Mikkel Thorup, idehistoriker, Aarhus Universitet

Litteratur:

Foucault, Michel (2008): Sikkerhed, territorium, befolkning. Hans Reitzel.

Foucault, Michel (2009): Biopolitikkens fødsel. Hans Reitzel.

Foucault, Michel (2000): Klinikkens fødsel. Hans Reitzel.

Rose, Nikolas (2009): Livets politik. Dansk psykologisk forlag.

Sartre, Jean-Paul (1979): Forsvar for de intellektuelle. Rhodos.

Lafargue, Paul (1970): Retten til dovenskab. Rhodos.