Det fremmede skjuler mennesket

• Hør udsendelsen her   (56:26)

Jeg har en drøm om at leve i en verden uden flygtninge eller indvandrere. Sådan udtrykker den albanske flygtning og forfatter, Gazmend Kapllani sit ønske om en mere human verden.

Han drømmer om at vi bliver bedre til at se det enkelte menneske i stedet for at lave grænser mellem dem og os.

Den franske filosof, Emmanuel Levinas (1906-1995) mente at det eneste det kræver for at opbløde skellet er, at vi evner at se menneskets ansigt. Det siger post doc, Søren Overgaard fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet.

- Han mener at vi mennesker har en tendens til at lade kategorier og begreber inddele verden. Og når vi har fået sat tingene på begreb, så føler vi at vi ved hvad det er, og at vi har styr på det. Men når det så gælder andre mennesker kan de her begreber lukke vores øjne for, at de trods alt bare er mennesker eller individer.

Fremmed for altid
Gazmend Kapllani er albansk flygtning, men har boet i Grækenland i 20 år nu, er blevet græsk forfatter og klummeskribent for én af landets største aviser, Ta Nea. Alligevel bliver han ved med at føle sig som fremmed.

- Jeg har fået af vide nu i 20 år, at mit græsk er fremragende og det får mig til at føle, at jeg ikke hører til. Det er det mest raffinerede af de her grænseskel. Det generer en følelse af, at du er en del af fællesskab, men alligevel ikke helt.

Og selvom det jo kan være ment på den bedst mulige måde, er det stadig med til at fastlåse ham i en rolle som den fremmed, siger Gazmend Kapllani.

- Det er op til den enkelte at bestemme, hvordan man vil opfatte de her bemærkninger, for det er jo langt fra alle, der siger det, for at du skal føle dig fremmede og forskellig fra dem. Det kan være, at de ligefrem siger det for at rose dig. Men det handler om takt.

Og der ville den franske filosof, Emmanuel Levinas altså have sagt, at den eneste måde at fjerne det skel er ved at se mennesket frem for den kategori de tilhører.