preload loader
Terrorudstilling

Newseum, Washington DC: På udstillingen "War on Terror: The FBI's New Focus," der markerer 10-året for 9/11 udstilles blandt andet effekter fra motorer og landingsstel på United Airlines fly 175, der ramte det sydlige tårn i World Trade Center, den skæbnesvangre tirsdag for ti år siden.

Foto: SAUL LOEB © Scanpix

 

Frygt som politisk drivkraft

Eksistens 11. september 2011 kl. 14:03 på P1

Da terroren slog ned i New York for ti år siden, åbnede det for en ny frygt blandt den vestlige verdens befolkninger. En frygt, der også banede vejen for en række politiske indgreb, som ville have været svære at indføre i en tid med fred og tryghed blandt befolkningerne.

Vær meget bange
I tiden efter angrebet gennemførte USAs præsident Bush en række juridiske foranstaltninger, blandt andet kunne alle ikke-amerikanske statsborgere under mistanke for terrorisme blive fængslet på ubestemt tid.

- Det handlede om nationens overlevelse, os imod dem, en kamp for overlevelse. Det gav en masse juridiske debatter, men også en stemning af, at der er fare på færde og nu skal vi først og fremmest være bange, fortæller Rasmus Ugilt, der fornylig afsluttede sin Ph.d i filosofi om terror.

Farver som fareindikator
I USA installerede man også det meget letforståelige Colour Coded Terror Alert System. Et farvebarometer med farverne rød, orange, gul, blå og grøn, der fortalte befolkningen, hvor stor risiko for et terrorangreb, der var. Alvorlig, høj, øget, generel eller lav. Systemet opererer kun med grader af U-sikkerhed, aldrig sikkerhed.

- Da jeg havde skrevet min Ph.d færdig, havde systemet ikke på noget tidspunkt i den næsten ti-årige periode været på de to laveste niveaur af fare, fortæller Rasmus Ugilt.

Magten som beskytter
Den megen tale om terror og den frygt, det skaber i befolkningerne har en stærk politisk effekt. Det får folk til at slutte op om den, de forventer vil beskytte en.

- Dissens eller uenighed bliver til forrædderi, fordi vi skal slutte op om vores politiske system. Og det giver en form for carte blanche til at det politiske niveau handler på måder, det ellers ikke ville have lov at agere på, lyder det fra lektor i politisk idehistorie Mikkel Thorup. Han fortsætter:

- Lige så snart vi har installeret frygt, er det overlevelse, der er grundtemaet. Hvis ikke vi får løst det problem, kan alt andet være ligegyldigt. Er vi døde, er det ligemeget, om vi har kulturstøtte eller velfærdsordninger. Frygten skærer alt andet bort og etablerer en helt ren relation mellem den enkelte frygtsomme borger og den politiker, der lover at genetablere sikkerheden.

Uendeligt mange trusler
Set i det lys gjorde Bush-regeringen, hvad de kunne for at blive ved magten. Donald Rumsfeld, der som forsvarsminister under Bush installerede farvekodesystemet, sagde, at vi aldrig kan være sikre. For vi kender simpelthen ikke til alle de muligheder for trusler, der findes. Og på den måde vil der altid masser at frygte.

 

Send eller anbefal link

Vært:

Carsten Ortmann

Medvirkende:

Ph.d Rasmus Ugilt, lektor i idehistorie Mikkel Thorup, højskoleforstander Jørgen Carlsen, fmd Etisk Råd Jacob Birkler, Jon Boiesen

Genudsendelse:

17. september 2011 kl. 06:03

 

Litteratur:

Antologien ”11. september. Verdens tilstand ti år efter”, Aarhus Universitetsforlag

 

Mandag 14.03

 

Tirsdag 1.03 og 21.03 på digital radio

 

Få hele programmet som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 
 
 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Eksistens > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.