Etikken skal på plads under kitlen
Eksistens 18. juni 2012 kl. 14:03
på
P1
Hvor og hvordan skal tvangsmedicinering af psykotiske patienter foregå? Det er blot et af utallige etiske dilemmaer i dagligdagen på de danske sygehuse.
Et nyt selskab for klinisk etik vil sikre, at læge, sygeplejersker og andet sundhedspersonale bliver bedre til at tackle de etiske dilemmaer, som de møder i deres arbejde.
De mange faglige regler kan nemlig ikke give svar på de svære spørgsmål i gråzonerne mellem liv og død.
Sult efter filosofisk sparring
- Det er nødvendigt at have fokus på etikken, fordi der altid er noget tilbage, som nok så mange regler og love ikke kan give svar på. Ofte står sygeplejersker og læger i en situation, hvor de bliver usikre, fordi deres instinkt siger dem, at her slår faglighed og regler ikke til. Men ofte mangler de et forum at drøfte deres dilemma i, og de mangler måske også ord og begreber for de værdier og principper, der er på spil, siger Anne Marie Enderlein. Hun er sygeplejerske og idehistoriker, og har været med til at stifte en af de første klinisk etiske komiteer i det danske sundhedsvæsen, nemlig klinisk etisk komite for psykiatrien i Region Syddanmark.
Hendes erfaringer derfra siger hende, at sundhedspersonalet er sultent efter filosofisk sparring, og hun mener, at der er i filosofihistorien er masser af stof, som kan hjælpe praktikerne med at afklare og udrede de etiske dilemmaer, de står med i dagligdagen.
- Immanuel Kants ide om, at mennesket altid må være målet i sig selv er fx en væsentlig pointe, som vi kan bruge til at fastholde hensynet til den enkelte patient. Det er relevant i en tid, hvor økonomiske prioriteringer med fokus på mest mulig nytte for de fleste er i højsædet, siger hun.
Anne Marie Enderlein er en af initiativtagerne til etableringen af Dansk Selskab for Klinisk Etik, som blev stiftet den 7. juni i år.
Dagen efter var 250 praktikere fra sundhedsvæsnet samlet til konference i København. Blandt talerne var både en norsk og en engelsk forsker, som kunne fortælle om erfaringerne med klinisk etiske komiteer i Norge og England. I begge lande er arbejdet med klinisk etik langt mere udbygget end i Danmark, og især i Norge har der været stor politisk opbakning til arbejdet, også i form af økonomisk støtte.
Den samme opbakning har der ikke hidtil været i Danmark. Men filosofien og den kliniske etik vil med tiden vinde indpas også i Danmark. Det er filosof Jeanette Ladegaard Knox overbevist om. Hun er bestyrelsesmedlem i det nye selskab for klinisk etik og har gennem flere år arbejdet som klinisk etiker på Rigshospitalets neonatalklinik, afdelingen for for tidligt fødte.
Ny model til at afdække det moralske landskab
Med udgangspunkt i sine erfaringer fra neonatalafdelingen og med inspiration fra bl.a. Norge har hun udviklet en model, som læger og sygeplejersker kan bruge, når de står over for et etisk dilemma. Modellen findes både i en quick-model, der kan gennemgås på et kvarters tid, og en mere grundig model, som er tilpasset til møder op til to timer lange møder i klinisk etiske komiteer.
- Modellen indeholder en række spørgsmål, som hjælper med at afdække det moralske landskab, man befinder sig i. Har man været igennem modellens spørgsmål, har man et mere velargumenteret og bevidst udgangspunkt for at tage en beslutning. Men modellen er ikke en facitliste, for filosofien handler ikke om at give svar, men om at åbne sproget og skabe refleksion, som kan inddrage flest mulige synsvinkler, siger hun.
Og de klinisk etiske komiteer bør arbejde med at inddrage patienternes erfaringer og synsvinkler, mener professor og leder af Center for Humanistisk Sundhedsforskning ved Aarhus Universitet, Uffe Juul Jensen.
- Vi har set, at psykiatrien har udviklet sig meget ved at inddrage patienternes erfaringer og synsvinkler, og det samme bør gøres på andre områder. Her kan de klinisk-etiske komiteer spille en aktiv rolle, siger han.