Et forenklet menneskesyn begrænser os

• Hør udsendelsen   (56:58)

Det er et af de spørgsmål, som aldrig bliver uaktuelle. Uanset hvad der så sker med os, og verden omkring os. Spørgsmålet om, hvad et menneske er.

Og man skulle efterhånden tro, at vi vidste nok til at give et nogenlunde klart svar på det spørgsmål.

Men måske handler det slet ikke om at finde svaret, og derfor er den uenighed der er om spørgsmålet faktisk positiv, siger en af forfatterne bag den nye bog, Mennesket, om netop det ene helt store spørgsmål, lektor phd. I filosofi, Anne Marie Christensen fra SDU.

Pointen er uenigheden
 - I øjeblikket byder der sig rigtig mange forståelser til. Vi har forståelser af os som en samling af gener, evoloutionsbiologiske forståelser,  en masse forståelser der bygger på at vi blot er samfundsvæsner, eller at vi bare er sociale konstruktioner, osv. Så vi er ikke færdige med at besvare spørgsmålet på den helt indlysende måde, at vi jo ikke er enige. Jeg tror så det er en del af pointen, at vi ikke er enige. fordi der er så mange forskellige perspektiver man kan lægge på mennesket, siger hun.

Og hvis vi ikke fastholder den forskellighed begrænser vi os selv.

 - I øjeblikket er vi meget optaget af os selv som produktive, effektive og som bidragsydere til, ikke bare et samfund, men til et marked. Og når et billede på den måde bliver dominerende, så begrænser det os også. Det gør mennesket til mindre end det er. Og det vi kan gøre, er hele tiden at tilbyde andre måder at se mennesket på, og synliggøre at der også er andre måder at leve på, siger Anne Marie Christensen.

Og derfor er spørgsmålet om hvad mennesket er, evigt aktuelt, siger medforfatter og adjunkt i filosofi, Esther Oluffa Pedersen fra Roskilde Universitet.

- Vi som mennesker er selvrefleksive væsner. Dvs. at vi ikke blot er det vi gør, men faktisk også tænker over hvad vi gør. Og når vi tænker over hvad vi gør, må vi også stille os selv spørgsmålet, hvorfor vi gørdet vi gør, og hvem er dette vi der gør det vi gør. Så spørgsmålet om hvad mennesket er, er et spørgsmål der bliver ved med at have sin aktualitet, fordi det beskæftiger sig med forholdet mellem mennesket som individ og mennesket som væsen. Og når vi stiller os spørgsmålet, er det også for at få begrundet os selv, siger hun.

Så vi stiller altså spørgsmålet om hvad vi er, dels for at få begrundet os selv og dels for at orientere os i verden gennem en forståelse af os selv.

Vi kan ikke være mennesker uden at spørge
 - Der er nogle spørgsmål som allerede bliver stillet i det antikke Grækenland, og de spørgsmål bliver ved med at være aktuelle. Spørgsmål som vi ikke kan besvare, men som muliggør at vi faktisk kan orientere os i verden, siger adjunkt i filosofi, Esther Oluffa Pedersen fra Roskilde Universitet.

Og vi kan ganske enkelt ikke lade være med at spørge, siger lektor i filosofi, Anne Marie Christensen fra SDU. 

- vi kan ikke være mennesker, og lade være med at tænke over de her ting, siger hun.