Jamen, du har da ret til en fed mobiltelefon

• Hør udsendelsen   (57:00)

I fredags løb den store Danmarks Indsamling af stablen for 7. år i træk. Pengene går bl.a. til at styrke fattige kvinder i Niger og give børn i Burkina Faso mulighed for at komme i skole. Tusindvis af danskere bakkede op om indsamlingen. For hvem vil ikke hjælpe verdens fattigste, ikke mindst børn og kvinder?

Anderledes er det, når det drejer sig om at hjælpe de dårligst stillede danskere. For giver det overhovedet mening at tale om fattigdom i et velfærdssamfund som det danske, og er det ikke folks eget ansvar, at de ikke ender uden en krone på lommen eller i banken?

Fattig-Carina og den fastlåste debat
Debatten bliver ofte fastlåst, fordi der mangler nuancer i den, og fordi det ofte er uklart, hvilke menneskesyn der gemmer sig bag politikernes udmeldinger. Det mener filosofistuderende Mads Lund Mikkelsen, der har analyseret den danske fattigdomsdebat, bl.a. omkring sagen om ’fattig-Carina’.

- Debatten har været præget af to modsatrettede positioner, som jeg vil kalde den liberalistiske og den socialistiske. De bygger på to meget forskellige menneskesyn, siger han.

Det liberalistiske menneskesyn sætter menneskets frihed højest og ser grundlæggende mennesket som et frit væsen, der kan skabe sit eget liv og træffe ansvarlige valg. I det perspektiv kan det faktisk være en krænkelse af et menneskes frihed at hjælpe det med sociale ydelser, hvis det ender i fattigdom. Modsat vil socialisterne tage udgangspunkt i, at menneskets skæbne i høj grad er styret af både biologiske og kulturelle faktorer, som det ikke selv har indflydelse på, og socialistisk politik vil derfor især handle om at råde bod på den ulighed."

Heidegger kan hjælpe
Mads Lund Mikkelsen peger på den tyske filosof Martin Heidegger og hans syn på frihed og nødvendighed som et tredje og mere nuanceret menneskesyn, der kan gavne debatten om fattigdom. "Heidegger peger på, at vi er kastet ind i verden, og at vi er tvunget til at træffe valg, men samtidig ikke kan gøre det helt frit. Samtidig er vi kastet ind i en verden, hvor vi må forholde os til hinanden. Det er godt at have med i baghovedet, når vi diskuterer fattigdom og ulighed," siger han. Han understreger, at Heidegger ikke skrev eller udtalte sig om, hvorvidt alle forskelle og uligheder skulle eller kunne udlignes.

Alligevel kan Heideggers tanker godt til en vis grad appliceres på praktisk politik, mener han:

- Jeg mener, at vi med Heideggers menneskesyn fx kan sige, at ideen om mikrofinans, som bygger på en tanken om at give det enkelte menneske mulighed for at vælge sig selv og handle aktivt, er god. Om det altid virker i praksis, og om det kan afskaffe den globale fattigdom, tør jeg ikke sige noget om. Men jeg tror, at Heidegger ville synes om ideen, siger Mads Lund Mikkelsen.

Fattigdom er ikke en naturlov
Lektor i filosofi ved Københavns Universitet Nils Holtug, har beskæftiget sig indgående med fattigdom i relation til begrebet uretfærdighed, og han mener, at filosofien kan være et godt redskab, når vi skal forholde os til den globale fattigdom:

- Filosofien kan være med til at minde os om, at fattigdom ikke er en naturlov, og at vi faktisk kan gøre noget for at bekæmpe den globale ulighed. En ny beregning fra den britiske nødhjælpsorganisation Oxfam har fx vist, at verdens 100 rigeste mennesker kan afskaffe den globale fattigdom fire gange, siger han.

Samtidig påpeger han, at diskussionen om fattigdom også handler om, hvorvidt vi anskuer fattigdom som noget relativt eller noget absolut:

- Et barn i Danmark kan siges at være fattigt, hvis det ikke har en mobiltelefon, fordi barnet så ekskluderes fra sociale sammenhænge. Fattigdom handler i høj grad om muligheder, og det samfund, man lever i, har stor indflydelse på, hvilke muligheder man kan realisere med et bestemt beløb i hånden.