Klientgørelse
Sendt 11. december 2003 kl. 00:00
på
P1
11. dec. 2003 00.00Når mennesker bliver klienter i det offentlige system, bliver de ofte omdøbt til en sag. Oveni kan de blive påduttet en problem-identitet, fordi de skal passes ind i den soicale institutions tilbud. Deres reelle problem kan f.eks. være, at de savner et arbejde. Antropolog Nanna Mik-Meyer har været med til at redigere antologien "At skabe en klient" og redegør for de processer, der foregår mellem klient og socialarbejder, når det går skævt.
Der er alternative måder at hjælpe på i det sociale arbejde. Det fortæller socialrådgiver Merete Buddig om ud fra sit arbejde på det selvstændige "Center for rådgivning og udvikling", som er beskrevet i bogen "Ind til kernen".
I programmet fortæller en psykiatrisk patient, Lise Olsen, desuden om, hvordan hun har følt sig reduceret til en diagnose i stedet for at blive betragtet som et helt menneske.
Litteratur:
"At skabe en klient",
redigeret af Nanna Mik-Meyer og Margaretha Järvinen.
"Ind til kernen",
skrevet af Merete Buddig og Marit Kristinne Dalsgaard.