Den danske forbindelse
Europaklip 19. december 2009 kl. 12:15
på
P1
For 10 år siden var de landbrugspraktikanter i Danmark - i dag er de direktører i deres egen virksomhed i Ukraine.
Brødrene Igor og Oleg Kozlov driver sammen med vennen Victor Ivanytskyy en metal-virksomhed, der laver elementer i rustfrit stål.
For de tre var det at komme til Danmark, som at lande på en anden planet, men de vænnede sig hurtigt til det, og nu driver de virksomhed i Ukraine efter nogle af de principper de lærte i Danmark.
Tusindevis af østeuropæiske håndværkere og byggearbejdere er kommet til Danmark for at arbejde, siden Polen og en række andre østeuropæiske lande blev medlem af EU. Men nu går det måske også snart den anden vej.
En af Polens største byer, Lodz, er i gang med et veritabelt boom i renovering af tomme gamle historiske, nedslidte bygninger med støtte fra EU, og bystyret er ved at lave aftaler med Århus i Danmark om at udveksle arbejdskraft og studerende fra tekniske skoler.
I Italien gider italienerne besøge deres egne museer. Derfor skal museerne gøres mere levende, og startskuddet til det projekt blevaffyret i Caserta, ikke langt fra Napoli. Her ligger et imponerende kongepalads fra 1700-tallet, og det var forleden centrum for en ny måde at måde at ’tænke’ museum på.