Fra Mercedes til hestevogn
Europaklip 12. december 2009 kl. 12:15
på
P1
Ukraine er et land med mange ansigter. Man kan se det mere velhavende Ukraine i hovedstaden Kiev, hvor der i centrum er flotte butikscentre, og hvor de store Mercedes-biler fylder i trafikken. Men man skal ikke ret langt ud af byen for at finde det fattige og nedslidte Ukraine. Tag med på en 200 km lang tur i en Lada, fra Kiev og ud på landet.
Der findes i dag cirka 10.000 nord-friisere. De lever i det nordlige Tyskland og har en historie der går 1500 år tilbage, hvor de har levet langs kysten, fra Holland i syd til danske Tønder i nord. Friiserne har deres eget sprog, deres eget flag og deres egne friisiske vejskilte.
Oslo, Norges hovedstad, gennemgår i de her år en gigantisk ansigtsløftning. En hel ny bydel på næsten 700.000 kvadratmeter er ved at blive rejst i byens østlige del ud til fjorden. Der er tale om det største byudviklingsprojekt i Norge og det største i Oslo siden 1624, da gamle Oslo brændte ned og Christian den 4. flyttede centrum mod vest, til der hvor Oslo ligger i dag, i læ bag middelalder fæstningen Akershus og byens store rådhus nede ved havnen. Den nye bydel hedder ”Bjørvika”. Men ansigstløftninger kan gøre ondt og sådan er det også med Oslo. Selvom byggeplanerne blev vedtaget tilbage i 2003 af et enigt bystyre, så er det først nu, at det for alvor går op for folk , hvordan byggeprojektet kommer til at se ud og hvilke konsekvenser det får – og langt fra alle er begejstrede.