Darwin, Chinatown og Sommerfuglefruen
Europaklip 10. januar 2009 kl. 12:15
på
P1
Den 12. februar i år ville Charles Darwin, ophavsmanden til det banebrydende og kontroversielle værk om arternes oprindelse være fyldt 200 år. Europaklip tager hul på Darwin-året med et besøg på Museum für Naturkunde i Berlin i selskab med forfatteren Sissel-Jo Gazan som har udgivet videnskabskrimien 'Dinosaurens Fjer'.
Europaklip bringer dig også til den italienske provinsby Prato med Europas største Chinatown efter den i Paris. Det er tekstilindustrien, der har bragt de gule italienere til byen i Toskana.
I programmet fortæller presse- og kulturråd Uffe Andreasen om tyskernes særlige forhold til "Sommerfuglefruen", den danske digter og nobelpriskandidat Inger Christensen, der døde den 2. januar.