Globale medier i verdens brændpunkter
Faglitteratur 22. marts 2009 kl. 13:30
på
P1
GLOBALE MEDIER I VERDENS BRÆNDPUNKETR er titlen på en antologi, som er redigeret af ph.d.-stipendiat Ehab Galal og prodekan for forskning Mette Thunø. Bogen beskriver den rolle, medierne spiller i fremstillingen og formidlingen af krige og konflikter rundt om i verden.
Medierne har ikke samme forudsætninger i alle lande. Korrespondenter, reportere og lokale medier må enten tilpasse sig eller trodse vilkårene for at passe deres arbejde. Vores indtryk af konflikter i regioner som Kina, Rusland og Mellemøsten er derfor præget af de varierende mediemuligheder.
Antologiens artikler berører emner som arabisk satellit-tv, persiske internetmedier, kristne medier i Egypten og muslimske livsstilsmagasiner i Holland, mm.
Bogen er udgivet på Museum Tusculanums Forlag.