Naturens tankelæser
Faglitteratur på P1 16. februar 2010 kl. 15:03
på
P1
Hans Christian Ørsted (1777-1851) fik betydning som videnskabsmand og tænker langt ud over Danmarks grænse og sin egen tid. Internationalt stod han i centrum af et netværk, der lagde grunden til den moderne fysiks verdensbillede.
Desuden var han en af den danske Guldalders ledende personligheder, og han havde også afgørende indflydelse indenfor områder som politik, kunst, kultur, religion, filosofi, pædagogik og politik.
Naturens tankelæser er skrevet af historiker Dan Charly Christensen, og udover at fortælle om Ørsteds naturvidenskabelige virke, hører vi historien om Ørsteds rigt facetterede liv - om en hidtil hemmeligholdt forlovelse, om det nære venskab med H.C.Andersen, om det tætte forhold til Kongen og om hans store hjælpsomhed overfor yngre forskere og videnskabsmænd. Bogen er udkommet på Museum Tusculanums Forlag.
Dan Charly Christensen, lektor på RUC og forfatter, har besøgt Anne Haubek i det Faglitterære studie til en snak om videnskabsmanden Hans Christian Ørsted.