preload loader
P1 - det giver mening
bøger
 

Faglitteratur om faglitteratur

Faglitteratur på P1 11. juni 2012 kl. 15:03 på P1

Faglitteratur på P1 handler denne gang om den type af litteratur, der ligner videnskabelig faglitteratur men som måske ikke er det. For hvor går grænsen mellem partsindlæg og seriøs analyse? Hvad er faglitteratur overhovedet for en størrelse?

Vi skal se nærmere på to udgivelser: Det ene værk hævder, at Danmark er en politistat med begrænset parlamentarisme - at vi har en autoritær statsform, og er ved at afvikle menneskerettighederne.

I det andet værk vil forfatteren dokumentere:

 "….alt, hvad der foreligger om undertrykkelse, vold, voldtægter, æresdrab og seksuelle familieovergreb inden for den muslimske kultur, men som ikke må komme frem i en dansk offentlighed".

De to udgivelser stammer, som man måske kan høre, fra hver sin politiske fløj i dansk politik.  

Førstnævnte hedder 'Leksikon for det 21. århundrede'. Et projekt, der er opstået på venstrefløjen - startet af Solidaritets Forlag. 'Leksikon for det 21. århundrede', beskriver sig selv som:

 "et alternativt dansk leksikon". "Leksikonet er ikke neutralt", men forfatterne skriver, at man får forskellige bud og fortolkninger på de begreber, der behandlers. "Læseren får ikke bare præsenteret en forklaring, men flere."... "Leksikonet rummer over 3200 opslag på emner, de etablerede leksika slet ikke nævner, eller hvor de skriver noget sludder."

Det andet værk er Lars Hedegaards bog, 'Muhammeds piger - vold, mord og voldtægter i Islams Hus', der er udkommet hos Trykkefrihedsselskabets Bibliotek.

Hedegaard hævder bl.a. i sin bog, at "…islam har sat ethvert andet  voldsregimente, historien har kendt, i skyggen" - inklusive nazismen og  kommunisme pga. den hellige krig, "Muhammed startede og befalede sine tilhængere at føre til ende".

Gæst i Faglittereatur på P1 er René Karpantschof. Han er ph.d. i sociologi fra Københavns Universitet med ekspertise i i politiske bevægelser.  Han har beskæftiget sig med det ekstreme højre i Danmark i en række analyser, ligesom han har skrevet om det ekstreme venstre - b.la om bevægelsen omkring ungdomshuset.

Samtidig kender han selv til at få kritik som fagbogsforfatter pga. dit politiske ståsted.

 

Send eller anbefal link

Medvirkende:

René Karpantschof. Ph.d. i sociologi fra Københavns Universitet

Tilrettelæggelse:

Nanna Mogensen & Caroline Voetmann

Genudsendelse:

14. juni 2012 kl. 02:03

 
 

Lyt til

Mandag 15.03

 

Onsdag 2.03 på digital radio

 

Få Faglitteratur som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program, har du følgende muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 

Senest fra Agenda

 

Senest fra Sproglaboratoriet

 

Senest fra Mennesker og medier

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Faglitteratur > Udsendelser > 2012

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.