Velkommen til Bollywood
Faglitteratur på P1 18. juni 2012 kl. 15:03
på
P1
Bollywoodfilm skal ikke ses med en intellektuel panderynken, men med en kæft fuld af popkorn og chai, mener gæst i Faglitteratur og forfatter til bogen 'Bollywoodfilm - en introduktion', Katrine Brøndsted.
Og man kan forvente smæk for skillingen. For filmene der sjældent varer under 3 timer har ca. 40 minutters dans og sang og indeholder gerne genrer som både action, komedie, melodrama, kærlighed og familiedrama.
- Bollywoodfilm er fascinerende fordi de har alt i et. Når Bollywoodfilm fungerer rigtig godt, kan man græde og grine på samme tid'. fortæller Katrine Brøndsted som en af grundende til at hun er faldet for for den farverige filmgenre.
I Danmark er interessen for Bollywoodfilm steget markant, og man kan i dag gå til bollywooddans, se Bollywoodfilm på tv og festivaler. De senere år har man endda kunne opleve Bollywood opført som teater rundt om på de danske scener. Med flade karakterer, store armbevægelser og et stålfast moralsæt, ligger indiske film langt fra alt det, som vi priser i de danske.
Så hvorfor er vi så vilde med Bollywood-film herhjemme?