preload loader
gulerod
 

Kosmiske gulerødder

01. juni 2009 kl. 11:05 på P1

Biodynamik har eksisteret siden 1924 - økologien er en slags "lillesøster" som først kom til verden omkring 1970. I biodynamik er der en større filososofisk overbygning på det at drive landbrug - blandt andet er planeterne vigtige medspillere i alle aspekter af biodynamisk jordbrug. 

Alle biodynamiske varer er også økologiske. En del af de varer, der sælges med økologi-mærket, er faktisk biodynamiske - bortset fra et enkelt eller nogle få formelle biodynamiske krav, der ikke er overholdt.
Det gælder f.eks. de økologiske krydderurter i Irma, der kommer fra Lis og Ejgil Rasmussen, som er med i udsendelsen. Krydderurterne får alle de biodynamiske præparater og er dyrket på et biodynamisk landbrug - men de står på borde i drivhuse og er altså ikke er dyrket med jordkontakt. Derfor kan de ikke Demeter-mærkes, men sælges som "kun" økologiske.
Det samme gør sig gældende for en del af firmaet Aarstidernes grønsager. De gårde, der leverer varer til Aarstiderne, er gennem de sidste to-tre år gradvist omlagt til biodynamisk drift, men de overholder ikke alle de biodynamiske krav endnu. Derfor er Aarstiderne ikke begyndt at reklamere med, hvad de er i gang med, og det nævnes f.eks. slet ikke på deres hjemmeside. Den administrerende direktør, Anette Hartvig Larsen, fortæller at virksomheden ikke har sat nogen kvoter op for, at det skal give ekstra afkast. - Vi gør det, fordi vi synes det er spændende. Vi vil gerne eksperimentere med det, og vi putter kærlighed og omhyggelighed i det og lærer vores jord bedre at kende gennem det langsomme håndarbejde, som ligger i at arbejde biodynamisk, siger hun.

Demeter er den instans, som kontrollerer, at de biodynamiske landmænd opfylder alle de biodynamiske regler. Når et produkt har Demeter-mærket, er det altså en garanti for, at kravene er opfyldt.
De internationale Demeter-regler stiller samme krav som til økologiske varer - og derudover en række ekstra ekstra krav i forhold til økologi, f.eks:
- Længere omlægning før Demeter-godkendelse
- De særlige biodynamiske præparater skal anvendes
- Der skal være husdyr (især drøvtyggere) på gården - eller i et fast gård-samarbejde
- Dyrene må kun få biodynamisk og økologisk foder
- Køerne må ikke afhornes og skal have levevilkår, så deres horn ikke giver problemer
- Ingen brug af gylle fra konventionelle gårde
- Ingen dampbehandling af jorden
- I alt er 10 tilsætningsstoffer tilladte - mod 38 i økologiske og 374 i konventionelle produkter
   
Demeter International repræsenterer omkring 4.200 producenter i 43 lande.
Slovenien, Polen og Canada har pt. status af at være gæstemedlemmer. 
 
Du kan finde flere oplysninger om Demeter-reglerne, organisationen, biodynamik, Rudolf Steiner, forhandlere m.m. på Biodynamisk Jordbrugs hjemmeside:
http://www.biodynamisk.dk/index.html

Undersøgelsen om, at biodynamik er trendy, kan du læse mere om her:
http://www.firstmove.dk/


Medvirkende i udsendelsen:
Lis og Ejgil Rasmussen, biodynamiske landmænd gennem 32 år.
De leverer biodynamiske grøntsager bl.a. til restaurant Geranium, og de sælger krydderurter til Irma-kæden.  Du kan læse om familien Rasmussens landbrug Kiselgården, samt andre biodynamiske landbrug, her:
http://www.biodynamisk.dk/sider/avlere.html#Anchor-3800

Rasmus Kofoed, kok på restaurant Geranium.
Rasmus Kofoed er den eneste kok i verden, der  har to medaljer (en i bronze 2005 og en i sølv 2007) fra Bocuse d’Or, kokkenes svar på VM.
Geranium har en Michelinstjerne og har fået fem kokkehuer i Politiken
Ca. 95 % af de råvarer, de bruger, er økologiske, og 40 % er biodynamiske.
http://www.restaurantgeranium.dk/

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Irene Manteufel

 
 

Lyt til

Torsdag 15.03

 

Mandag 21.03 på digital radio

 

Få Feature som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Besøgstid

 

Seneste fra Reportagen

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Feature > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.