Friheden og de fire hjul
Feature 17. februar 2010 kl. 16:10
på
P1
Bilen er linket til livet. Sådan oplever mange gamle mennesker det. Bilen er en uundværlig ven, når man gerne vil komme omkring på egen hånd, og ikke vil bede naboer, kommunen, børn eller børnebørn om kørselshjælp.
- Når man er alene og er vant til at klare sig selv, så er det rart at vide, at man har sin bil og man køre hvorhen man vil. Ud på landet, hvis det er det man vil. Det håber jeg sandelig, at jeg kan blive ved med.
Kørelæreren siger om sine seniorelever, der enten kommer for at få et kørekort eller skal have genopfrisket færdelslov og køreevner:
- Jeg har haft en på halvfems år, og det var til UG og kryds og slange. Han kunne det hele, han kunne færdselsloven, og han kunne dreje hovedet og orientere sig. Det var så flot, at jeg fik tårer i øjnene.
Men det er ikke nemt at erhverve sig et kørekort i en høj alder, fortæller en ældre kvinde:
- Jeg tror, jeg havde omkring 100 køretimer.
Og til 400 kr. stykket, tilføjer manden!
I denne feature fortæller fire pensionister om deres forhold til den fire-hjulede ven i garagen. Et stykke mekanik, der repræsenterer frihed og længsel. Og de gamle frygter at miste kørekortet i livets efterår, for den er også et link til fortiden:
- Sådan en søndag eftermiddag om sommeren, så starter jeg bilen og kører ud til min hjemegn og ser hvordan det hele forandrer sig i løbet af året. Alt er jo fornyet siden jeg rejste derude fra. Der er ingen mennesker næsten, man kender derude mere. Det er der ikke. Der er kommet nye mennesker over det hele. Og alle de der handlende der var i byen, de er væk. Der er ingen Brugs, der er ingen skomager og der er ingen cykelsmed og der er ingen bager. Der er ingenting mere ude i byen, hvor jeg er født, så det er helt mærkeligt at komme derud.
Og det at stille sig skeptisk overfor sine medtraffikanter, når man færdes i trafikken i bil, er ikke kun forbeholdt travle småbørnsforældre i storbyen:
- Hvad fanden, han kører jo over for rødt. Sådan er det herude på landet. De har halm i træskoene og kører overfor rødt. Man kan aldrig være sikker på, at de stopper ved hajtænder og den slags. De fleste gør det trods alt, men kommer man lidt udenfor byen, til Kirke Hyllinge og den slags steder, så kan man godt komme ud for at se en, der kører overfor taxagult eller noget andet. Det er lidt uforsigtigt.
Men i en høj alder gælder det også om at kende sin begrænsning, når sanser og reflekser ikke er, hvad de har været:
- Det er bedst man holder op, mens tid er. Jeg tør ikke mere.